Mascha Vang er kommet langt siden, hun medvirkede i Paradise Hotel for første gang.

I disse dage kan hun kalde sig succesful influencer, blogger og nu også designer.

Den 39-årige kvinde har kastet sig over at designe sko, og hendes nye kollektion 'JoDis by Mascha Vang' skal sælges i den velkendte skokæde 'Skoringen.'

Kendissen indrømmer dog i en pressemeddelelse, at hun ikke er gået efter et 'haute couture'-look. Hun har haft et andet fokus i sit design:

'Mit mål har været at skabe et design, der ikke stikker alt for meget ud og passer til enhver kvindes garderobe. Samtidig har det været vigtig for mig, at kvaliteten er i højsædet, og jeg synes, vi er lykkedes rigtig godt med at få både kvalitet og design til at gå op i en højere enhed,' siger hun og fortsætter:

'Inspirationen til designet har jeg primært fundet i min egen stil, og den har noget ’city girl’ og ’easy going urban’ over sig. Jeg har været ret fokuseret på at designe noget, jeg selv har lyst til at gå i, og jeg er super stolt af resultatet. Jeg håber, at den vil blive taget godt imod ude i butikkerne.'

I det hele taget har Mascha Vang, som altså startede karrieren som reality-deltager, travlt.

Hun har for nyligt medvirket i tv-programmet 'Beauty Bosserne', men mente, der var lidt for meget drama i forhold til, hvad hun havde håbet på, har hun tidligere udtalt.

For snart et år siden kastede kendissen sig over et andet nyt eventyr. Hun skiftede nemlig sin residens i Hovedstaden ud med den jyske muld.

Hun har fundet sig en kæreste i Kolding, så hende og datteren flyttede mod vest, så familien kunne blive samlet i Kolding.

Her har man kunnet følge Vangs vej til at finde sig til rette. Følgere på blandt andet Instagram har kunnet se familiens børn og voksne kaste sig over malerarbejdet og andre indretningsopgaver.

Mascha Vang fylder 40 år den 31. juli, og hun har lige fejret det med stor fest. Vangs nye skolinje bliver lanceret 15. august i Skoringens butik på Fisketorvet. Der vil Mascha Vang selv være til stede.