Politikeren Manu Sareen står nu frem med Remees ekskæreste Simona Popovic.

»Det er faktisk meget meget første gang, vi er i byen sammen. Det er lidt svedigt,« sagde en storsvedende Manu Sareen, da han mødte pressen ved premieren på Ole Bonedahls nye film 'Skyggen i mit øje'.

For to uger siden kom det frem, at den tidligere minister for ligestilling havde scoret Simona Popovic, der indtil 2014 dannede par med Remee.

»Det har været vildt mærkeligt, at der har været så stor interesse for det, men Simona er jo en meget smuk kvinde. Så det er måske derfor,« siger Sareen.

Simona Popovic og Manu Sareen. Rød løber til gallapremiere på Ole Bornedals "Skyggen i mit øje" i Imperial biografen, onsdag den 27. oktober 2021. (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021)
Simona Popovic og Manu Sareen. Rød løber til gallapremiere på Ole Bornedals "Skyggen i mit øje" i Imperial biografen, onsdag den 27. oktober 2021. (foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Men på trods af interessen har det kun været positivt.

»Folk har været sindssygt nysgerrige, og det er vildt mærkeligt. Man ville ønske nogle gange, at der var den samme interesse for politk. Men det er der ikke, og sådan er det,« siger han.

Manu Sareen er 54 år, og Simona Popovic er 32 år.

»Vi skal lære hianden at kende. Det er sådan, det er,« siger han.

Parret har ikke planer om hverken børn eller giftemål lige nu, men går med planer om at rejse til Thailand.

»Vi håber, vi kan komme til at rejse sammen. Vi har snakket lidt om at holde nytår sammen i Thailand,« siger Manu Sareen og understreger:

»Jeg har prøvet rigtig mange ting i mit liv. Talt i FN. Men har jeg aldrig svedt så meget, som jeg gør lige nu.«

Sådan så det ud i de glade 2010'ere, da Remee og Simona Popovic var et af tidens hotteste par i København,
Sådan så det ud i de glade 2010'ere, da Remee og Simona Popovic var et af tidens hotteste par i København, Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Simona Popovic har naturligvis mødt Sareens børn. Og det var ikke helt nemt, indrømmer hun.

»Jeg var virkelig nervøs. De har virkelig taget godt imod mig. Men det er jo en stor ting,« siger hun til B.T.

Manu Sareen har tre børn og blev i 2020 skilt fra sin anden kone, Solveig Wandall. Parret blev gift i 2016. Tre år før blev han skilt fra sin første hustru, Anya Degn Sareen. De var sammen i 18 år.

Sareen var ligestillingsminister i Helle Thorning-Schmidts regering i 2011-2015.

Simona Popopvic dannede par med Remee i begyndelsen af 2010erne, men de gik fra hinanden i 2014.