Da Cardi B i sidste uge fejrede sin fødselsdag, var det med et væld af stjerner på gæstelisten. Heriblandt sangerinden Lizzo.

De fleste ville nok mene, at det var fødselaren, der skulle rende med opmærksomheden netop den dag, men det var altså Lizzo, der trak overskrifter.

Hun mødte nemlig op i en lilla glimmerkjole, der var lidt ud over det sædvanlige. Kjolen, der var så gennemsigtig, at der var fuldt udsyn til både hendes trusser, mave og brystvorter, vækkede harme hos mange af den 33-årige sangerindes fans. Men forleden tog hun bladet fra munden.

»Kys min røv. Kys min fede, sorte røv,« sagde Lizzo i en Instagram-Live.

Her ses Lizzo i den yderst opsigtsvækkende kjole, hun bar til Cardi B's fødselsdag.
Her ses Lizzo i den yderst opsigtsvækkende kjole, hun bar til Cardi B's fødselsdag. Foto: EVGA
Vis mere

»Det er meget sjovt for mig, at folk er kede af, at jeg har et gennemsigtigt outfit på, eller at jeg arbejder i et gennemsigtigt outfit,« fortsatte hun.

Her må det formodes, at Lizzo hentyder til, at hun ofte deler halvnøgne billeder af sig selv i kampen for kropspositivisme.

Men denne gang blev det tilsyneladende for meget for nogen.

'Med al respekt – for det fortjener du -– så er der altså forskel på kropsaktivisme og uanstændig opførsel i offentligheden,' skrev en Lizzo-fan for eksempel på sangerindens Twitter-profil.

En anden stemplede i: 'Øv! Du er bedre end det her, Lizzo.'

Men den køber sangerinden altså ikke helt – og for at understrege det valgte hun at trække ned i sine bukser og slå sig selv bagi, mens hun sendte live.