Datteren til den kendte fodboldspiller Michael Laudrup mindes sit bryllup ved at dele nye billeder.
Det gør Rebecca Laudrup på sin Instagramprofil, hvor man nu kan se flere billeder fra brylluppet, der fandt sted i smukke omgivelser på et slot på Fyn.
Og man kan svælge i smukke billeder af alt fra brudens kjole, brudgommen og brudens farverige buket, ligesom brudens forældre er fotograferet.
Du kan se billederne nederst i artiklen.
Rebecca Laudrup blev gift med sin kæreste gennem flere år, Frederik Svejborg den 6. april i kirken på slottet Holckenhavn, der ligger syd for Nyborg på Fyn.
Ægteparret blev forlovet på en ferie, hvor kæresten faldt på knæ foran Rebecca Laudrup, der til daglig er blogger, skribent og uddannet stylist.
Ved brylluppet var der dog lidt af en overraskelse til bryllupsgæsterne, for parret har nemlig været gift i to år forud for en flytning til Hongkong.
Flere kendte mennesker var med for at fejre brudeparret. Blandt andre Rebeccas onkel Brian Laudrup med familie, men også Peter Frödin og Jarl Friis Mikkelsen er blandt gæsterne.