Han slog tonerne an på tangenterne, og kort efter satte sangerinden ind. 'Isn't she loooovely? Isn't she wooooonderful?' flød ud i den smukke sal i Washington, D.C., hvor ét par flød med tonerne ude på dansegulvet. De fik øjenkontakt med pianisten. Herren sendte thumbs up.
»Mens han dansede med Mary! Mens alle stod og kiggede på! Det må jo betyde, at han godt kunne lide musikken,« siger Johannes Langkilde med stolthed i stemmen og har svært ved at holde den nordjyske jordbundethed, der ellers har præget hele hans liv, under låg.
For det var ingen ringere end kronprins Frederik, der stak tomlen i vejret, da DR's mand i marken med sit orkester i 2016 bød op til dans under kronprinsparrets besøg i USA. Og åbnede ballet med netop dét nummer, som de havde ønsket.
»Det var faktisk sjovt,« smiler den populære nyhedsvært, som på daværende tidspunkt var DR's Washington-korrespondent.
Men det er mere end blot en sjov anekdote. For den rummer også et af de helt store dilemmaer i Johannes Langkildes liv. Og er historien om et vendepunkt.
For manden, der om nogen er indbegrebet af Mr. News, har ikke altid vidst, hvilket ben han skulle stå på.
Han kom til verden en sommerdag i Hjørring for 43 år siden og voksede op i et kunstnerisk akademikerhjem. Hans mor var professionel pianist, faderen 'en fremragende amatørmusiker'. Så musikken var helt bogstaveligt med ham helt fra livets spæde start, hvor hans mor tog sin lille søn med på arbejde og skubbede babyliften ind under flyglet.
»Jeg åndede for musik. Hele min barndom og ungdom gik op i musik. Der var altid musik på pladespilleren i hjemmet, musikere på besøg og koncerter, vi gik til. Enten fordi min mor skulle spille, eller vi skulle høre andre,« husker Johannes Langkilde, som blot var fem år gammel, da han selv begyndte at spille.
I starten klassisk musik i messingorkester – inspireret af sin gudfar, som var pioner og en stor skikkelse i kulturen i Danmark – senere klaveret og den rytmiske musik.
»Fordi min mor var klassisk pianist, lå det ligefor. Men det blev hurtigt pop, funk og soul,« forklarer Johannes Langkilde, som allerede i teenageårene havde gang i adskillige band.
»Så kørte vi rundt med en trailer og spillede til fester og koncerter,« siger han. Helt glad.
»Der var en magi forbundet med det. Hver gang man stod på scenen, var det magisk. Og vi syntes jo, at vi var rockstjerner.«
Ikke mindst når de stod på scenen på det lokale spillested Sysseltinget, følte Johannes Langkilde og vennerne sig som noget særligt. For lige dér – på selvsamme scene – havde Zapp Zapp og Dizzy Mizz Lizzy jo lige spillet.
»Og nu stod flere hundrede og hoppede til vores eget band. Så følte vi, at vi var i den syvende himmel.«
Det var da også en stålsat og aspirerende rockstjerne, som efter 2.g søgte ind på Rytmisk Musikkonservatorium.
»Jeg kunne ikke vente med at komme i gang,« griner Johannes Langkilde, som klarede sig flot igennem prøverne. Lige indtil …
»Det var Sanne Salomonsens trommeslager Emil de Waal, som skulle eksaminere mig i sang, spil og bevægelse. Det var jeg fuldstændig uforberedt på. Så jeg tror, at jeg lignede en ko i en transportstald, da jeg skulle stå og lave alle mulige bevægelser med arme og krop og koordinere min rytmik. Så der røg jeg ud.«
Drømmen om at blive professionel musiker levede dog videre. Og som 19-årig blev han optaget på et anerkendt jazzkonservatorium i Sydfrankrig. Det var dér, det gik op for ham, at han måtte finde sit ståsted.
»Jeg mødte en masse mennesker, som spillede fantastisk godt, og jeg kunne godt se, at skulle jeg have det sjovt som musiker og få det liv, jeg gerne ville, skulle jeg selv være en af de absolut bedste. Og jeg tvivlede på, at jeg kunne blive den bedste jazzpianist i Danmark,« erkender Johannes Langkilde, som tidligere i sit liv også havde snuset til medieverdenen og valgte at prøve det ben af.
For – som han siger: »Det var nemmere at være hobbypianist end hobbyjournalist.«
Resten er stort set historie. I 2004 startede han på TV 2, og efter blot to år blev han for alvor en af dem fra fjernsynet, da han tonede frem på skærmen som fast vært på stationens nyheder. Og var – men sit pæne udseende – enhver svigermors drøm.
Det griner han lidt ad. For han er aldrig selv gået specielt meget op i sit udseende. Men til gengæld husker han, hvor vigtigt det var for ham at blive taget seriøst.
»Mit udseende var jeg ikke så bevidst om, men min alder. Jeg tror, at jeg var – og til dato er – den yngste vært på TV 2 Nyhederne. Så fra dag ét lagde jeg en bevidst strategi om, at jeg ville forsøge at være så kedelig og korrekt som muligt i et år.«
»Måske er det nordjyden i mig, men der var ingen, der skulle tro, at jeg tog jobbet som nyhedsvært i så ung en alder for at blive kendt eller blive set.«
»Stilen på TV 2 dengang var, at man gerne måtte være frisk, personlig, kæk og vittig. Men jeg tænkte, at hvis jeg skulle være langtidsholdbar, så skulle folk acceptere, at jeg var på skærmen på grund af min faglighed. Ikke fordi jeg skulle være smart i en fart.«
I dag er Johannes Langkilde på DR. Fast nyhedsvært og med eget politisk talkshow. Han mener, at strategien holdt vand. Men også, at han er jordens heldigste mand.
For de kommende måneder skal han også være vært på DR's seersucces 'Fællessang – hver for sig'. Og får dermed lov til at stå på begge sine ben.
»Jeg føler mig utrolig heldig, at jeg nu får lov til at tage min anden passion med på arbejde. At jeg i en periode får lov til at være lige så bred på skærmen, som jeg er privat derhjemme,« siger Johannes Langkilde, som stadig ånder for musikken og jævnligt optræder med eget band.
»Alle mennesker rummer forskellige ting, og derhjemme er jeg jo ikke kun et nyhedsmenneske. Nu får jeg lov til at tage noget af det, som jeg brænder for, med på arbejde. Jeg får lov til at bruge nogle flere sider af mig selv, som betyder rigtig meget for mig også.«
