Det er ikke altid let af stå model til modgang, men sådan er det, når man som Hella Joof vælger at bruge sin stemme i debatten.
Filminstruktøren er efterhånden blevet kaldt lidt af hvert og har spillet hovedrollen i mere end én shitstorm.
Men hun vil ikke lade sig forstumme.
Det fortæller hun – blandt mange andre ting – i et stort interview med Jyllands-Posten, som du kan læse her.
»Jeg kan mærke, at jeg har fået et skår i min potte. Efter de shitstorme kan jeg godt blive ramt og tænke: 'Hold da op, der er jo virkelig mange, der ikke kan lide mig,' sådan havde jeg det ikke for 10 år siden,« siger hun og fortsætter:
»Det lyder frygteligt, men det er en ny følelse – at være sådan en, som nogle decideret ikke kan fordrage.«
At Hella Joof er endt med at være 'sådan en', skyldes formentlig nogle af de mange shitstorme, hun de seneste år er endt i.
For hun har aldrig været bleg for at gå til venstre, når alle andre går til højre.
For eksempel er det kun et lille år siden, Hella Joof uvidende lå på en båd midt på Atlanterhavet, mens bølgerne herhjemme gik højt på grund af et debatindlæg, hun havde skrevet om den svindelanklagede Britta Nielsen.
I sit skriv til 'kære Britta' lød det blandt andet, at 'der ikke var nogle hard feelings' fra Hella Joof.
'Jeg kan mærke, at blodet løber til mit hjerte og fylder mig med medfølelse og irrationel solidaritet,' skrev hun blandt andet.
Og så rasede folk og foreninger, fordi de mente, hun forsvarede Britta Nielsen og de handlinger, hun nu er tiltalt for.
Der var også dengang, hun som medlem af regeringens disruptionsråd foreslog, at 'brænde hele lortet ned og starte forfra, som indianerne gør det'.
På trods af modgangen, der især har floreret på de sociale medier, giver Hella Joof i interviewet med Jyllands-Posten udtryk for, at hun tager det hele med ophøjet ro.
Noget, hun også tidligere har fortalt i denne artikel i forbindelse med Britta Nielsen-indlægget:.
»Jeg er blevet bekræftet i, at det vigtigste er at prøve at have det godt og gøre noget godt for andre. Det der med skrig og skrål, og hvad der står i avisen, det må nogle andre tage sig af. Jeg gider ikke beskæftige mig med det,« lød det dengang.
