I en ny bog af Elton John afslører sangeren royale hemmeligheder om medlemmer af det britiske kongehus, og dronning Elizabeth II er ingen undtagelse.

Den 72-årige superstjerne fortæller nemlig, at han har været vidne til en enkelt voldelig episode i selskab med Storbritanniens regent.

Og det gik tilsyneladende ud over regentens nevø, David Albert Charles Armstrong-Jones.

Det skriver det amerikanske medie Page Six.

Elton John.
Elton John. Foto: LOIC VENANCE
Vis mere

I bogen fortæller Elton John, at dronning Elizabeth II engang bad sin nevø om at se efter søsteren, Sarah Armstrong-Jones, fordi regenten ikke havde det så godt.

Nevøen havde dog ingen interesse i at følge regentens instrukser, og det fik tilsyneladende dronning Elizabeth II op i det røde felt.

»Da han prøvede at ignorere dronningen, gav hun ham flere lussinger,« fortæller Elton John i bogen, hvor han også konkret fortæller, at regenten skulle have talt med store bogstaver i situationen.

»Du skal ikke sige mig imod, jeg er dronningen,« skulle hun have sagt til sin nevø.

Elton John og dronning Elizabeth II.
Elton John og dronning Elizabeth II. Foto: Dave Thompson
Vis mere

David Albert Charles Armstrong-Jones valgte straks at følge regentens instruktioner, lyder det fra Elton John, der var førstehåndsvidne til episoden.

Lige efter episoden fik dronning Elizabeth II efterfølgende øjenkontakt med Elton John, hvor hun blot smilede, vinkede og forlod stedet, som om intet var hændt, skriver han i sin bog.

»Jeg ved, at dronningens ry ikke er så frivolt, men privat er hun hysterisk morsom,« lyder det fra den engelske superstjerne i bogen.

Elton Johns nye bog har fået titlen 'Me'.