Michael Owens hustru havde svært ved at holde masken.

'Louise prikkede til mig fra den anden side, mens hun prøvede at lade være med at grine, fordi jeg blev sat på plads af dronningen,' erindrer han.

For det blev han. Trynet af den engelske Dronning Elizabeth II.

Sådan erindrer Michael Owen i sin nye selvbiografi 'Reboot - My Life, My Time', skriver Daily Mail.

Dronning Elizabeth II - også med en stor hat.
Dronning Elizabeth II - også med en stor hat. Foto: POOL
Vis mere

Her fortæller den tidligere engelske landsholdsspiller om et møde med overhovedet for den royale engelske familie, der fandt sted ved det traditionsrige hestevæddeløbsarrangement Royal Ascot.

I løbet af dagen skulle Michael Owen med en elevator. Det skulle dronningen også.

'Da hun gik ind i den kongelige elevator, stod jeg med måske 15 andre udenfor,'husker fodboldspilleren med fortid i eksempelvis Liverpool, Manchester United, Newcastle og Real Madrid.

Så lød det ifølge bogen fra dronningen: »Bare kom. Vi kan alle klemme os ind.«

Michael Owen reagerede hurtigt.

»Jeg adlød og tog min hat af, for jeg troede, at det var den rette etikette,' skriver han i bogen.

Det bed Dronning Elizabeth mærke i. For hun var hurtig med en kommentar.

»Hvis du putter din hat på igen, så kan vi måske alle være her,« lød det skarpt - og det skal sættes i den sammenhæng, at det var denne hat, Michael Owen havde på:

Michael Owen til Ascot.
Michael Owen til Ascot. Foto: Paul Childs
Vis mere

'Jeg adlød uden at kny og satte min hat på hovedet igen. Den dag i dag ved jeg ikke, om hun jokede eller ej,' lyder det fra Michael Owen.

Han har i øvrigt med nogle udtalelser i bogen også fendt i en ophedet diskussion med en anden tidligere fodboldspiller, Alan Shearer. Læs mere om det her

I bogen fortæller Michael Owen også om et andet møde med den engelske dronning. Her var han til middag på Windsor Castle, hvor eksempelvis han var meget nervøs for at ikke at holde rigtigt på bestikket.

'Men der var ingen grund til at bekymre sig. Dronningen smed små bidder fra forretten til sine corgi-hunde,' beskriver den tidligere fodboldspiller i bogen.