De to engelske eks-fodboldstjerner Michael Owen og Alan Shearer har i flere år langt fra været de bedste venner, men det har aldrig ramt offentligheden.

Indtil nu.

Deres interne konflikt har ramt offentlighedens lys i form af en Twitter-krig mellem de to tidligere kollegaer.

Alan Shearer startede krigen med et tweet efter, at Michael Owen i et interview i Match Of The Day erklærede, at han hadede sin tid i Newcastle, og at han egentlig bare gerne ville til Liverpool:

»Ja, Michael. Det tænkte vi også, mens vi gav dig 120.000 pund om ugen,« skriver Alan Shearer i sit opslag.

Michael Owen kom til Newcastle fra Real Madrid i 2005 for et dengang rekord stort beløb på lige knap 140 millioner kroner. men med kun 26 mål i 71 kampe tilfølge.

Derfor følte mange Newcastle-tilhængere, at Owen ikke var de mange millioner værd - og tydeligvis heller ikke Alan Shearer

Michael Owen svarede dog hurtigt Alan Shearer igen på Twitter:

»Jeg er ikke sikker på, at du er så loyal over for Newcastle, som du selv gør det til, ven. Jeg husker tydeligt, at du var centimeter væk fra at lave en aftale med Liverpool, efter at Sir Bobby Robson satte dig på bænken. Du prøvede alt for at lave et skifte,« skriver Michael Owen.

Michael Owen forklarer i sin bog 'Reboot*, at de to tidligere venner kom i uføre med hinanden, da Newcastle ansatte Alan Shearer som midlertidlig manager i klubben i 2009 sæsonen for at redde klubben for nedrykning.

Men da missionen mislykkedes, mener Owen, at Shearer gjorde ham til syndebyk for nedrykningen:

»Shearer blev bragt ind i St. James 'Park som frelseren, den lokale dreng. Det kunne have været en fantastisk historie. Men han mislykkedes. Newcastle United rykkede ned. I stedet for at undersøge hans egne mangler, føltes det lettere at bebrejde Michael Owen,« fortæller Owen selv om episoden i 2009.

Lige siden den sæson har der været mere end bare kold luft mellem de to engelske angrebslegender.

Michael Owen skriver dog i bogen, at han er ked af, at ham og Shearer stadig ikke er blevet venner igen:

»Mit forhold til Shearer gennem min tid i Newcastle var rigtig godt. Jeg havde boet hos ham i de tidlige dage, og vi så hinanden socialt, da vi begge boede i Darras Hall.  Jeg er ked af, at min fejde med Alan Shearer stadig er i gang denne dag - vi var tidligere gode kammerater.«

Michael Owen og Alan Shearer udgjorde også en farlig duo for Englands landshold i starten af 00'erne.