En aften i Aftenshowet endte brat for Helle Thorning-Schmidt.

For den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er testet positiv med corona.

Det oplyser hun på sin Instagram-profil med et billede, hvor hun tager en selvtest.

'Mig der testes positiv lige før, at jeg skal ind i Aftenshowet, derfor sagde de, at jeg ikke kunne komme på. Jeg blev testet sammen med Søren Brostrøm, der sendte mig afsted for at få en pcr-test,' skriver hun og fortsætter:

'Humøret er ikke godt. Jeg havde virkelig set frem til at holde jul i Danmark med hele familien', lyder det på Instagram.

Helle Thorning-Schmidt skulle have deltaget i Aftenshowet med Søren Brostrøm.

Søren Brostrøm deltog dog i programmet.

Værten på aftenens program fortalte dog ikke, at det var fordi, Helle Thorning-Schmidt havde fået en positiv test, at hun ikke var til stede.

»Vi skulle have siddet her med Helle Thorning-Schmidt, men hun er desværre blevet forhindret,« fortalte værten.