Den amerikanske sangerinde Christina Aguilera har delt et billede, som vækker opsigt.

I anledning af sin fødselsdag delte den nu 41-årige sangerinde billedet, hvor hun poserer topløs, og hvor det kun er Christina Aguileras lange hår, der dækker for brysterne.

I billedteksten skriver hun 'XTINA XLI', hvoraf den sidste del altså er 41 skrevet med romertal.

Efter at hun har offentliggjorde billedet er det væltet ind med reaktioner fra fans og kollegaer, og det er alt fra lykønskninger til kommentarer om hendes udseende.

»Du er en kvinde med et utroligt potentiale, som ingen kan forestille sig. Du er et lys i denne verden,« skriver en af følgerne.

»Tillykke med fødselsdagen, dronningen af mit hjerte! Du er en af mine største inspirationer gennem tiden,« skriver en anden.

I skrivende stund har billedet, som har været online i cirka 24 timer, omkring 270.000 likes.

Det er ikke første gang, Christina Aguilera deler et billede, der vækker opsigt.

Tilbage i september delte hun et billede, der vækkede associationer til hendes fjerde albumcover, hvor det også kun var hendes hår, der dækkede for hendes bryster

Christina Aguilera har vundet fem Grammy-priser, solgt mere end 100 millioner album og endda fået sin egen stjerne på Hollywoods 'Walk of Fame'.