Den amerikanske popstjerne Britney Spears er tilbage på Instagram efter blot 6 dage.

Hun havde ellers meddelt, at hun ville holde en pause fra platformen.

Det var kun få dage, efter Britney Spears delte nyheden om, at hun var blevet forlovet med sin kæreste Sam Asghari, at hendes profil ikke var til at tilgå mere.

Ifølge Spears' advokat skyldtes den manglende profil, at hun havde brug for en pause efter retssagerne om hendes værgemål. Det fortalte han til Page Six for mindre end en uge siden. Men den pause behøvede tilsyneladende ikke at være særlig lang.

I hvert fald er Spears nu tilbage på Instagram. I hendes 'comeback-opslag' skriver hun:

»Nogle billeder fra min weekendtur med min forlovede. Hold da op. Forlovet. Jeg kan stadig ikke fatte det. Jeg kunne ikke holde mig væk fra Instagram længere. Jeg er tilbage.«

Spears mødte den 12 år yngre iranskfødte model og personlige træner Sam Asghari i 2016 i forbindelse med optagelserne til musikvideoen til 'Slumber Party'.

Britney Spears har været gift to gange tidligere.

Britney Spears og hendes forlovede Sam Asghari.
Britney Spears og hendes forlovede Sam Asghari. Foto: NINA PROMMER
Vis mere

I januar 2004 giftede hun sig med sin barndomsven Jason Allen Alexander i Las Vegas. Ægteskabet blev dog annulleret allerede 55 timer senere.

I juli 2004 blev Britney Spears forlovet med danseren Kevin Federline, som hun havde mødt tre måneder forinden.

De to holdt en bryllupsceremoni i september 2004 og blev officielt gift i oktober 2004. Ægteskabet varede i knap tre år.

Britney Spears har to sønner med Kevin Federline.