Rygterne har svirret siden september, og for to uger siden bekræftede Nicklas Bendtner så, at han har fundet kærligheden.

Nu viser den 33-årige tidligere landsholdsspiller så for første gang sin udkårne, den 22-årige model og jurastuderende Clara Linnea Wahlqvist, frem for offentligheden.

»Der er én, jeg er blevet lidt ekstra glad for,« fortæller Nicklas Bendtner i introen til første afsnit af den nye 'Bendtner & Philine'-sæson på Discovery Plus.

Her ser man ham stå i sit køkken med den svenske flamme Clara Linnea Wahlqvist.

Nicklas Bendtner og Clara Linnea Wahlqvist i den seneste sæson af 'Bendtner & Philine' på discovery+, som havde sæsonafslutning på anden sæson tilbage i maj 2022.
Nicklas Bendtner og Clara Linnea Wahlqvist i den seneste sæson af 'Bendtner & Philine' på discovery+, som havde sæsonafslutning på anden sæson tilbage i maj 2022. Foto: Discovery Networks Danmark
Vis mere

»Mit danske er fantastisk, og mit svenske er endnu bedre,« siger Bendtner på engelsk til hovedrysten fra den 22-årige model.

Hverken Clara Linnea Wahlqvist eller hendes management hos Bornmodels har overfor B.T. ønsket at kommentere forholdet.

Men for to uger siden bekræftede Nicklas Bendtner, at hans svenske flamme »kan man godt kalde« for en kæreste, da han startede sin foredragsturné i DR Koncerthuset.

Her viste han et billede af den blonde flamme til de fremmødte og fortalte, at hun til daglig bor i London, hvor hun studerer jura.

»Vi har en aftale om, at vi er sammen, men vi er først rigtig sammen med de regler, der nu engang er, når hun kommer tilbage derfra,« forklarede 33-årige Nicklas Bendtner, der selv er i gang med en træneruddannelse i Danmark.

Bendtner og Philine er ikke længere et par. Alligevel er der i år udkommet endnu en sæson af parrets realityprogram, der denne gang handlede om, hvordan de kom videre fra bruddet - nemlig ved at springe i armene på nogen nye.
Bendtner og Philine er ikke længere et par. Alligevel er der i år udkommet endnu en sæson af parrets realityprogram, der denne gang handlede om, hvordan de kom videre fra bruddet - nemlig ved at springe i armene på nogen nye. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det var i slutningen af marts, at Nicklas Bendtner og den 29-årige model Philine Roepstorff afslørede, at forholdet mellem dem var slut.

Mens Philine Roepstorff allerede i sommer afslørede, at hun havde fundet kærligheden på ny i fodboldspilleren Jacob Bruun Larsen, der spiller i tyske Hoffenheim, så har Nicklas Bendtner gået mere stille med dørene.

Nicklas Bendtner er dog blevet kædet sammen med Clara Linnea Wahlqvist siden september, hvor hun blandt andet dukkede på billeder sammen med den tidligere Arsenal-spiller i selskab med hans venner.