Sidste år spekulerede mange i, om der var sød musik mellem 'Vild med dans'-danseparret Jenna Bagge og Albert Rosin Harson.

Det er dog først her et år efter, at parret har bekræftet, at de er kærester.

»Jeg er genert og ikke én, der råber højt om alt muligt. Jeg er ikke så glad for at sige de allerdybeste ting, men nu er det ude, og det er jeg glad for,« forklarede Jenna Bagge til B.T.

Hendes gode veninde, 'Vild med dans'-danseren Mille Funk, har selv været igennem møllen.

Hun danner nemlig par med sin tidligere dansepartner fra programmet, skuespilleren Mathias Käki Jørgensen, som hun dansede med tilbage i 2016.

Sådan så det ud, da Albert Rosin Harson og Jenna Bagge endte på en andenplads i 'Vild med dans' 2020. Først et år efter er den 19-årige skuespiller og den 33-årige danser stået frem som kærester.
Sådan så det ud, da Albert Rosin Harson og Jenna Bagge endte på en andenplads i 'Vild med dans' 2020. Først et år efter er den 19-årige skuespiller og den 33-årige danser stået frem som kærester. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Derfor har Mille Funk også kunnet dele ud af sin erfaring med at finde kærligheden i danseprogrammet og den efterfølgende store interesse, der er i sådanne forhold.

»Jenna og jeg snakker sammen hver dag, så jeg har allerede givet Jenna alle de gode råd, jeg kan. Men jeg er sikker på, de finder ud af det,« lyder det fra Mille Funk til B.T.

Hun har dog ét klart og overordnet råd.

»De skal bare være glade. Jenna og Albert er så søde sammen, og de har ikke brug for hjælp, de skal nok kunne klare det hele, jeg er glad på deres vegne,« fortæller hun videre.

I dag er Mille Funk stadig sammen med sin tidligere dansepartner, skuespilleren Mathias Käki Jørgensen, som hun dansede med tilbage i 2016.

Det var dog først året efter i april, at parret afslørede, at de så hinanden romantisk, før de så officielt blev kærester i juli 2017.

I dag bor de sammen i en lejlighed på Østerbro.

Danser Mille Funk og skuespiller Mathias Käki Jørgensen røg ud lige inden kvartfinalen, da de dansede sammen i 'Vild med dans' 2016. I dag danner de par og bor sammen på Østerbro.
Danser Mille Funk og skuespiller Mathias Käki Jørgensen røg ud lige inden kvartfinalen, da de dansede sammen i 'Vild med dans' 2016. I dag danner de par og bor sammen på Østerbro. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Mille Funk har tidligere understreget, at hun og Mathias Käki Jørgensen først begyndte at se hinanden i et kærligt lys efter danseprogrammet var slut. Samtidig frygtede hun, at folk ville tro, at hun havde været sin daværende kæreste gennem otte år – Steffen, som hun gik fra i januar 2017 – utro.

»Det ligger så fjernt fra mig, så jeg havde rigtig svært ved, at folk ville tro noget om mig, der var forkert,« fortalte hun til B.T. for to år siden.

Også Albert Rosin Harson og Jenna Bagge forklarede, at det først var efter programmet, de begyndte at få romantiske følelser for hinanden, da de fast spiste kage sammen med flere andre 'Vild med dans'-dansere.

»Vi har holdt kontakt ved kageklubben, så på den måde er vi kommet tættere på hinanden og har måske også haft tid til at lære hinanden at kende på en anden måde end i dansen. Så det kom stille og roligt derfra,« fortalte 'Tinka'-skuespilleren for nylig til B.T.