Drømmer du om at blive 100 år eller derover – eller måske bare leve et længere liv i det hele taget? Med en rivende udvikling inden for medicinsk behandling er der måske håb, siger en forsker.
»Hidtil har man koncentreret sig om at kurere enkelte sygdomme, som for eksempel kræft, blodpropper og demens. Men hvis vi i stedet ser på, hvordan vi kan bremse aldringsprocessen, så vil vi i mindre grad dø af de sygdomme,« siger Nicklas Brendborg, der er ved at færdiggøre sin master i bioteknologi ved Københavns Universitet.
B.T. har i den seneste tid i en række artikler sat fokus på, at flere bliver ældre – og at nye generationer måske kan forvente at leve længere end de omkring 80 år, som i dag er vores gennemsnitsalder.
Men fremtidens generationer kan altså forvente at blive helt op til 120 år, hvis den medicinske udvikling fortsætter, fastslår forskningstalentet Nicklas Brendborg:
»Ligesom når man forsker i kræft og demens, så er det de fleste lægemidler, der fejler. Men lige nu er det kun et spørgsmål om tid, før vi finder et lægemiddel mod aldring,« siger Nicklas Brendborg med henvisning til, at der lige når pågår flere kliniske studier.
»Fordi vi har nået 80 år i forventet levetid og nogle lande 85, så betyder det ikke, at vi ikke vil kunne blive 120,« siger han.
Nicklas Brendborg har for nylig skrevet bestselleren 'Gopler ældes baglæns', der ser nærmere på, hvordan vi lever i længere tid og måske kan lære noget af dyreriget til at udvikle medicin, der i fremtiden kan bremse udviklingen.
Inspirationen kan for eksempel komme fra turritopsis, en slags gople på størrelse med en lillefingernegl, der håndterer sult, temperaturændringer og andre trusler ved at ældes baglæns.
»I dag giver vi vores biologi krykker på alle mulige måder, for eksempel briller, linser eller en laseroperation. På sigt vil man – blandt andet ved at lære fra langtlevende dyr – finde måder at forlænge levealderen,« siger Nicklas Brendborg.
Han mener, det er blot ti år ude i fremtiden, før vi reelt set kan tage en pille mod det forfald, der unægteligt rammer os alle før eller siden.
Helt så optimistisk er professor Michael Kjær, der forsker i motion og fysisk aktivitets indvirken på organismen, ikke.
»Ligesom at topatleter har et maksimalt kondital, der de senere år ikke har rykket sig meget, så vil der også være en grænse for, hvad kroppen kan, og hvor længe den kan leve,« siger han.
Michael Kjær, der er tilknyttet Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, er mere tøvende, når det gælder udvikling af medicin mod aldring. Men han er enig i, at nogle i befolkningen kommer til at leve længere.
»Vi kan behandle mere og opdage sygdomme tidligere. Det betyder, at vores alder kommer til at rykke sig, og at vi kommer tættere på de 100 og nogle endda endnu ældre, op til de 110-115 år,« siger Michael Kjær.
Slagsiden ved flere ældre er dog ikke til at tage fejl af, forudser professoren:
»Vi ser ind i en fremtid, hvor der kommer et stort pres på sundhedssystemet. Dem har vi, der er veluddannede og har læst ind i alt muligt, vil stille større krav og forventninger til behandling, mens de mindre veluddannede vil blive klemt lidt og få mindre tid,« siger han.
