»Jeg synes, det er nogle bekymrende høje tal, som vi skylder vores ældre medborgere at få nedbragt.«

Sådan siger Social- og Ældreminister Astrid Krag (S), efter B.T. i den forgangne uge skrev om nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at 62 procent af alle plejehjemsbeboere på 65 eller derover var i behandling med lægemidler mod søvnløshed og angsttilstand i 2020.

»Der er selvfølgelig ingen, der skal lide af angst og søvnbesvær og ikke have den hjælp, der skal til, men vi har brug for at give omsorg og nærvær til de ældre, så angst ikke er en del af hverdagen,« siger ministeren.

Astrid Krag mener, at det forklaringen på det høje forbrug skal findes i, at ældreplejen »har været så presset«.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S).
Social- og ældreminister Astrid Krag (S). Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Det har været svært at finde tid og rum til den grundlæggende omsorg og til at være i det svære, som også er en del af livet, når man er ældre. Vi har brug for at tage fat i at bruge tiden rigtigt i vores ældrepleje. Lige nu er dokumentation, bureaukrati og registreringer med til at stjæle tiden og samværet med den ældre,« fastslår hun.

Praktiserende læge og bestyrelsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation Lise Høyer er enig med ministeren i, at der er brug for flere hænder.

»Vi har fået en ældrebefolkning, der over de seneste ti år er vokset med 30 procent samtidig med, at antallet af plejehjemspladser er faldet markant. Det er en meget mere kompleks opgave med nogle svært dårlige patienter, som kræver mere af plejehjemspersonalet,« siger hun.

Hun anerkender dog, at det er lægernes ansvar, at medicinen bliver udskrevet.

»Selve ordinationen er vores ansvar. Det er der ingen tvivl om. Men man er også nødt til ude på plejehjemmene at have nogle strategier for, hvordan man undgår at nå dertil, hvor behovet hos patienterne opstår,« siger Lise Høyer.

Hun fremhæver et konkret, aktuelt eksempel fra sin hverdag, hvor en ældre dame på omkring de 80 bad om mere søvnmedicin i forbindelse med, at hun netop var flyttet på plejehjem.

»Hun forklarede, at hun godt kunne have brug for, at nattevagten sad og talte med hende et kvarter, inden hun skulle sove. Men det var der ikke tid til. Derfor ville hun gerne have mere sovemedicin. Jeg fik en snak med hende om, at det ikke var en god idé, og at hun kunne prøve at henvende til sig til personalet, og at det ville tage noget tid at falde til ro det nye sted,« siger Lise Høyer.

Siden 2016 har faste plejehjemslæger, der skal sikre færre indlæggelser, bedre medicinering og mere trygge borgere, eksisteret som ordning på nogle plejehjem.

I skrivende stund er det 44 procent af kommunerne, der er en del af ordningen. Den er netop blevet en del af lægernes overenskomst.

Lise Høyer fremhæver på linje med nogle af de eksperter, som B.T. tidligere har talt med, at det er noget af det, der skal til for at nedbringe forbruget:

»I stedet for at plejehjemspersonalet skal forholde sig til ti forskellige praktiserende læger, så skal de kun forholde sig til en, og på den måde kan man have nogle fælles strategier om, hvad der for eksempel skal til, når den ældre skal trappe ud af sin medicin,« siger hun.

Astrid Krag forventer sig ligeledes meget af flere faste plejehjemslæger.

»Det kommer til at løfte fagligheden derude. Det er en ordning, jeg forventer mig ganske meget af,« siger hun.