»Det er, som om der eksisterer nogle fordomme om, at depression og angst er en naturlig del af det at blive ældre. Det er det ikke.«
Sådan siger Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent i Ældresagen, efter nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 62 procent af alle plejehjemsbeboere på 65 eller derover var i behandling med lægemidler mod søvnløshed og angsttilstand i 2020.
»Forbruget af lægemidler på plejehjem er generelt alt for højt. Vi kan se, at der er sket et lille fald de seneste ti år, men det er alt for ofte, at lægemidler erstatter andre former for indsatser i form af nærvær og samvær,« siger Rikke Hamfeldt.
Det samme mener leder af Nationalt Videnscenter for Demens og professor i neurologi Gunhild Valdemar:
»Det synes jeg er et meget højt tal. Det er tre gange højere end for dem, der bor hjemme. Selvfølgelig er dem, der bor på plejehjem, mere syge, men spørgsmålet er, om det er rimeligt, at det skal være så meget højere,« siger hun.
Ifølge professoren er det ikke ufarligt at bruge præparaterne over en lægerne periode, fordi det øger risikoen for fald og død.
»Det er selvfølgelig nødvendigt for nogen at få det i kortere tid. Der er ingen, der skal lide unødigt af angst eller søvnbesvær. Men på den længere bane kan man måske klare sig med god omsorg. Det handler om at finde ud af, hvad angsten og søvnløsheden skyldes, det er meget individuelt,« siger Gunhild Valdemar, der mener, der mangler viden om medicin på plejehjemmene.
I gennemsnit får ældre seks forskellige typer medicin, inden de flytter på plejehjem.
Og når de kommer på plejehjem, stiger mængden af medicin endda til i gennemsnit otte forskellige præparater hver dag, viser en undersøgelse blandt 5.000 ældre fra Syddansk Universitet fra 2020.
Charlotte Vermehren, der er lektor på Lægemiddel Design og Farmakologi på Københavns Universitet, mener, der er behov for bedre regulering og vejledning på området.
»Når en læge får en syg ældre patient ind, så kan han eller hun bruge behandlingsvejledninger for de forskellige sygdomme til at finde det rigtige lægemiddel. Men der står ikke noget i behandlingsvejledningen om, hvornår man skal trappe ned eller stoppe med medicinen. Det er begyndt at komme mere på dagsordenen, og man kan håbe på, at der sker noget fremadrettet. Men vi er ikke nået så langt endnu,« siger Charlotte Vermehren og tilføjer:
»Vi prøver at sætte ind og gøre blandt andet myndigheder opmærksomme på, at det er noget, de skal have fokus på,« siger hun.
Hun kalder forbruget af det antipsykotiske lægemiddel – såkaldt quetiapin – som bruges til at medicinere de ældre med for deres søvnbesvær, for »bekymrende«.
Et forbrug, der siden 2011 er tredoblet.
»Dette lægemiddel er ikke beregnet som sovemiddel til ældre og kan være meget risikabelt at indtage som ældre borger. Vi mangler i den grad en vejledning for, hvordan vi behandler søvnproblemer hos blandt andet ældre,« fastslår hun.
Endelig fremhæver Charlotte Vermehren, at det kan være problematisk med for mange forskellige præparater, fordi man ikke altid ved, hvordan lægemidlerne interagerer med hinanden.
Løsningen på det høje medicinforbrug kan ifølge Ældresagens seniorkonsulent være mere medicingennemgang og flere sundhedsfaglige kompetencer på plejehjemmene samt flere læger med fast tilknytning på plejehjemmene.
»Det er noget af det, vi kan se virker,« siger Rikke Hamfeldt.
Til trods for positive erfaringer med faste læger var det kun 44 procent af kommunerne, som havde læger tilknyttet ordningen på alle deres plejehjem i 2020.
Det viser tal fra Kommunernes Landsforening.
