I december gik en coronasmittet vikar på arbejde på et plejehjem på Sjælland.
Få dage efter blev de første ældre konstateret positive. Smitten bredte sig, og syv beboere mistede livet.
I Nordjylland skabte det store problemer, da en smittet vikar fra et vikarbureau havde været nattevagt på forskellige afdelinger. 160 beboere og ansatte måtte efterfølgende testes for coronavirus.
Til trods for Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at de ældre skulle være i kontakt med så få som muligt for at nedbringe risikoen for smitte, steg forbruget af vikarer under coronakrisen.
Det viser tal, B.T. har indhentet.
Plejehjemmenes vikarforbrug under coronaepidemien undrer Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF.
»Vi så, at minkmutationen spredte sig, og man identificerede, at det var en vikar. Det har man desværre ikke kunnet spore i andre situationer, men det er den samme mekanisme, der sker, når man har en vikar, der bliver smittet og arbejder flere forskellige steder,« fortæller hun.
Samme pointe har tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen.
»Eksterne vikarer vil udgøre en større smitterisiko, fordi det resulterer i, at plejehjemsbeboerne stifter bekendtskab med flere, de ikke kender, end normalt,« siger han.
Aktindsigter fra landets fire største kommuner, København, Odense, Aarhus og Aalborg, viser, at udgifterne til vikarer voksede markant på plejehjemmene i oktober, november og december 2020 sammenlignet med året før.
Og i København, Aarhus og Odense er det især udgifterne til vikarer fra eksterne vikarbureauer, der er steget.
På den måde har de samme vikarer altså kunnet have kontakt med mange forskellige beboere på mange forskellige plejehjem.
I København og Aarhus er udgifterne til eksterne vikarer steget med henholdsvis 37 og 39 procent i perioden, mens udgifterne i Odense Kommune er vokset med 298 procent.
Kommunen havde dog et meget lavt udgangspunkt, og stigningen skal ses i det lys. Flere kommuner medregner også midlertidige ophold for plejehjemsbeboerne, hvor der naturligt vil være et stort forbrug af vikarer.
I Aalborg er udgifterne til vikarer også vokset, men her er stigningen sket blandt de interne og løst tilknyttede vikarer.
»Grundet covid-19 vil vi helst bruge det faste kendte afløserkorps for at mindske risikoen for smitteudbrud,« fremgår det af et mailsvar fra Aalborg Kommune.
Nils Strandberg Pedersen peger på, at det har været en svær situation for plejehjemmene, fordi de pludselig har skullet håndtere et højt sygefravær på grund af corona.
»Jo mere man flytter personalet rundt, jo større er risikoen for smitte. Sådan er det. På den anden side kan det jo heller ikke nytte noget, at de ældre ikke bliver passet og plejet, og her må man bare sige, at det er godt klaret, at man har kunnet klare det i Aalborg uden at øge forbruget af de eksterne vikarer,« siger Nils Strandberg Pedersen, der er meget kritisk over for, at plejehjemmene ikke begyndte at lynteste deres personale allerede i efteråret.
Også hos Demenslinien har man bidt mærke i, at de pårørende har været bekymrede for plejehjemmenes høje forbrug af vikarer.
»Pårørende har fortalt, at vikarerne kom på flere forskellige plejecentre, og har ytret bekymring over, at vikarerne herved kunne bringe smitten med sig rundt,« siger Lone Rehder, rådgiver ved Demenslinien.
B.T. ville gerne have spurgt Kommunernes Landsforening, om kommunerne har haft fokus på at reducere plejehjemsbeboernes kontakter med forskelligt personale – herunder vikarer – under coronaepidemien.
Kommunernes Landsforening har dog ikke ønsket at medvirke, da de ikke mener, forbruget af vikarer i Aarhus, Odense, København og Aalborg afspejler det samlede billede af vikarforbruget i kommunerne.
Et flertal i Folketinget er blevet enige om at iværksætte en undersøgelse, der skal afdække, hvorfor det gik så galt på plejehjemmene, og hvordan den smitte, som endte med at koste 923 beboere livet, kom ind og spredte sig. Undersøgelsen skal blandt andet afdække, om skiftende vikarer har bidraget til smittespredningen.
