Camilla Plum har prøvet at have masser af penge, og hun har prøvet at have alt for få. Udsvingene i hendes økonomi er større, end de fleste af os kommer til at opleve.
Derfor ved den 64-årige kogekone, hvad hun taler om, når hun siger, at hun hellere vil have for lidt end for meget – sådan helt generelt.
I 24 år har Camilla Plum drevet det økologiske jordbrug Fuglebjerggaard i Helsinge. Den slags bliver man (formentlig) ikke rig af. Men i marts solgte hun sit sommerhus i Tisvildeleje for 25 millioner kroner. Den slags bliver man meget rig af. Men penge har aldrig for alvor interesseret Camilla Plum.
Allerede som 18-årig gav hun afkald på en stor arv efter sin mor. En beslutning, hun ikke har fortrudt.
»Jeg gav arveafkald, fordi 70 millioner kroner ville have gjort mig bundulykkelig og givet mig et elendigt liv,« sagde hun i et interview med Berlingske i 2010 og tilføjede:
»Det er langt sjovere at lave sine egne penge. Også selvom jeg jo aldrig kommer til at lave så mange, som jeg kunne have arvet.«
Camilla Plum mener, at mennesket har godt af at mærke 'knaphed':
»Vi kender alle sammen de børn, som får alt, hvad de peger på. De er jo helt umulige. Man får et mærkeligt forhold til tingene, hvis man ikke en gang imellem må nøjes,« sagde hun i 2005 i et interview med Berlingske.
Faktum er, at Camilla Plum aldrig har behøvet at opleve knaphed, men det er også et faktum, at hun har oplevet konkurser og modgang, og at hun med åbne øjne har budt knapheden velkommen.
Den i dag 64-årige kogebogsforfatter er barnebarn af entreprenøren H.J. Henriksen, der grundlagde virksomheden H+H og skabte en formue på beton, men Camilla Plum fraskrev sig retten til at arve.
I stedet stiftede hendes forældre, Niels Munk Plum og Lise Plum, flere fonde. Begge var aktive på venstrefløjen og gik op i bæredygtighed og økologi, længe før Ø-mærket var noget, ethvert supermarked havde afdelinger for.
Fra sin mor arvede Camilla Plum i stedet for pengene en glødende interesse for økologi, restauranten Cap Horn i Nyhavn, som hun drev i flere år, og sommerhuset I Tisvildeleje, som hun nu har solgt.
Efter Lise Plums død i 1993 blev endnu en fond oprettet – Enkefru Plums Støttefond. Historien om den kan forklare, hvorfor Camilla Plum har et anstrengt forhold til penge.
Der var stor uenighed mellem familien Plum og fondens bestyrelse om, hvordan pengene skulle bruges, og store summer endte hos fondens egen advokat, Christian Harlang, inden fonden i 2010 blev begæret konkurs – med et underskud på 25 millioner kroner.
Egentlig er Camilla Plum uddannet på arkitektskolen, hvor hun mødte Nanna Simonsen. Sammen tog de ud som kogekoner og genoplivede stolte madtraditioner.
Kogekonen Plum er ikke til millimetermål og mad, der laves med pipette og pincet. Hun mener, at mad skal smages og røres og æltes – også gerne med tæerne.
I DR2-programmet 'Boller af stål' fra 2008 anbefalede hun, at rugbrødsdej 'ligesom i gamle dage på rugbrødsfabrikkerne' bliver æltet med fødderne.
»Mælkesyrebakterierne fra tæerne giver faktisk det aller-allerlækreste rugbrød,« forklarede hun i programmet, der stadig kan streames på dr.dk, og tilføjede:
»Metoden blev afskaffet i starten af 1900-tallet på grund af almindelig sippethed.«
Den indstilling gør, at Fødevarestyrelsen gennem tiden har haft deres hyr med at få Camilla Plum til at passe ind i diverse skemaer og smileyordninger.
Gentagne gange er myndighedernes besøg på Fuglebjerggaard endt i påtaler og bøder. På sin hjemmeside erkendte Camilla Plum sidste år efter endnu et besøg, at hun havde begået fejl:
»Men jeg vil gerne sige, at i alle de 40 år, jeg har lavet enorme mængder mad til andre, her jeg aldrig været ude for, at nogen har fået ondt i maven af min mad.«
Camilla Plum har sine meningers mod, hvilket flere gange har bragt hende i uvejr.
Da daværende fødevareminister Dan Jørgensen i 2014 udråbte stegt flæsk med persillesovs som dansk nationalret, var hun ikke sen til at kritisere kampagnen for at være både bagudskuende og diskriminerende over for det muslimske mindretal.
»Det handler i min optik om at vælge en ret, som viser vejen frem. At vælge stegt flæsk med persillesovs er et tilbageblik, en hyldest til nationalismen, på trods af al sund fornuft,« skrev Camilla Plum på Facebook.
Hvilket fik Pia Kjærsgaard (DF) til at give kogekonen følgende skudsmål:
»Jeg synes, at Camilla Plum er en tosset kælling. Så er det sagt.«
2014 var også året, hvor en af Camilla Plums sønner sammen med en ven slagtede familiens pony Tarzan på stranden ved Tisvildeleje. I øvrigt lige neden for sommerhuset.
I første omgang afviste Camilla Plum, at hendes dengang 25-årige søn stod bag, men han erkendte siden at have slagtet ponyen, fordi han ville lave hestebøffer til sine venner på sankthansaften.
Den menu kostede både sønnen og hans ven 30 dages ubetinget fængsel for dyremishandling.
Det er ikke den eneste gang, Camilla Plum har været i modvind. For tre år siden var hun i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at hun måtte ty til Facebook for at bede om støtte.
En skattegæld truede både hendes personlige økonomi, Fuglebjerggaard og butikken, som hun driver på Jægersborggade på Nørrebro. Opråbet fra Camilla Plum lød:
»Jeg ved, at vi kan komme ud på den anden side, hvis vi får lidt arbejdsro. Så min bøn er denne: Kom og køb mine varer i gårdbutikken i Jægersborggade 17, kom forbi min planteskole og frøbutik på gården, og køb mine ting i netbutikken. Og det haster.«
Et halvt år senere skrev hun til mediet Finans:
»Krisen blev afværget takket være en masse dejlige mennesker, som hjalp ved at købe en masse ting og sager fra os.«
Efter sommerhussalget behøver Camilla Plum ikke frygte en lignede krise.
Efter sin mors død i 1994 overtog Camilla Plum det 70 kvadratmeter store fiskerhus fra 1775 for 645.500 kroner. Nu har hun solgt det for 25 millioner kroner og er blevet særdeles velhavende.
Men tror man, at det vender op og ned på hendes prioriteringer, kan man godt tro om igen.
»Det (huset, red.) blev solgt til en eksorbitant masse penge, og det har udløst den mest ondartede omgang ondt i røven i nyere tid, en uhelbredelig sygdom, som nok er værst for dem, der lider af det,« skrev hun i det seneste nyhedsbrev fra Fuglebjerggaard.
Her løftede hun også sløret for, hvad overskuddet fra salget skal gå til:
»Det giver mig et helt nyt liv uden en bagage af gæld og en masse muligheder for at forbedre og reparere gården, købe nye maskiner, vi har trængt til længe, og i det hele taget opgradere gården, give lønforhøjelser til gamle, garvede medarbejdere og råd til flere medarbejdere.«
