Holger Rune har kærlighed – og tennis – på hjernen.

Den danske komet er nemlig stadig særdeles nyforelsket i kæresten, Caroline Donzella, som han har dannet par med de seneste måneder.

Forholdet til den italienske model, influencer og ejendomsmægler er dog stadig nyt for omverdenen, og det var da også først for et par uger siden, at Holger Rune bekræftede kæresterygterne.

Noget, der altså skete midt i danskerens hidtil største spillemæssige krise. For siden sommerens Wimbledon har han nemlig kun vundet én kamp, og derfor har flere tennisfans spekuleret i, om den nye kæreste måske har stjålet lidt for meget af tennisprinsens tid.

Italienske Caroline Donzella (nummer fra venstre på forreste række) er blevet kærester med Holger Rune.
Italienske Caroline Donzella (nummer fra venstre på forreste række) er blevet kærester med Holger Rune. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge Holger Rune er forholdet til italieneren dog på ingen måde noget, der har haft indflydelse på spillet. Det understreger han over for B.T. i Stockholm forud for Nordic Open:

»Trænersituationen har fyldt en del, for i sidste ende er det mig, der står på banen og skal håndtere det hele. Men alt det andet har ikke fyldt noget.«

Nærmest samme ordlyd kommer fra danskerens mor og manager, Aneke Rune, som har stået og set krisen udfolde sig fra sidelinjen.

Men her har den nye svigerdatters indtog ikke haft nogen betydning for sønnens karriere.

Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Det synes jeg ikke, at det har, nej. Som ung mand skal man gå en masse ting igennem. Man skal jo heller ikke være munk resten af livet. Nu skal vi også være rimelige,« forklarer hun og tilføjer:

»Og jo, det er da et plaster på såret en gang imellem, men det er ikke det, der har gjort, at han ikke har kunnet præstere. Det er i stedet problemerne med ryggen, at han ikke har kunnet træne ordentligt og så hele trænersituationen.«

Derfor giver Aneke Rune da heller ikke noget som helst for de tennisfans, der har spekuleret i det modsatte på de sociale medier.

»Jeg har godt set, at mange har skrevet, at det er, fordi Holger har fået en kæreste. Der kan jeg med 100 procent sikkerhed sige, at han ikke har mistet fokus på grund af hende i hvert fald. Han har helt klart stadig tennis som sin prioritering. Det er det, der gør ham i godt humør,« lyder det videre.

Holger Rune har tidligere på dagen sat ord på den nedtur, der har ramt ham de seneste uger.

Det kan du læse meget mere om LIGE HER.