Hun føler, hun er hjemme. 

Tilbage efter 15 år. 

Bojana Popovic fik Danmark under huden med det samme, da hun som 22-årig trådte ind i hallen i Slagelse uden at kunne forstå ét ord dansk eller engelsk.

Det har hun selv forklaret i disse spalter i serien om hendes spillerkarriere i Danmark, og nu er vi nået til den allersidste del. 

Bojana Popovic anno 2025. For nu er hun tilbage i Danmark, efter hun tidligere på efteråret blev præsenteret som assistenttræner for de danske håndboldkvinder. 

Der var bare ingen tvivl, siger hun. For det startede allerede for mange år siden. 

Bojana Popovic var aldrig i tvivl om Danmark. Selv siger hun, at Bojana Popovic anno 2025 er lidt mere rolig end den Bojana, der forlod Danmark som spiller i 2010.
Bojana Popovic var aldrig i tvivl om Danmark. Selv siger hun, at Bojana Popovic anno 2025 er lidt mere rolig end den Bojana, der forlod Danmark som spiller i 2010. Bo Amstrup

Som modstander har hun mødt Danmark både som spiller og træner. Og mens tv-kameraerne har panoreret hen over spillerne under den danske nationalsang, har Popovic været dybt rørt. 

Selv som rival, fortæller hun.

»Her i træningskampene op til VM, når jeg har hørt nationalsangen… Jeg elsker den! De gange, jeg har spillet mod Danmark, har jeg været rørt selv som modstander, når fansene sang med, efter musikken stoppede.«

»Jeg kunne mærke det. Jeg smiler bare, når den kommer. Jeg kan lidt af ordene, men jeg er ikke helt sikker på dem, så jeg tør ikke at synge med, hvis jeg dummer mig,« siger hun til B.T. med et grin.

Popovic er allerede i fuld gang med at hviske ideer i øret på landstræner Helle Thomsen. 
Popovic er allerede i fuld gang med at hviske ideer i øret på landstræner Helle Thomsen.  Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kærligheden til Danmark blev vækket igen, da landstræner Helle Thomsen tilbød hende jobbet som assistent tidligere på året.

»Det er mange år siden, jeg forlod Danmark, men da Helle ringede til mig, følte jeg bare dybt i mit hjerte, at det var den helt rigtige mulighed.«

»Det er så dejligt et land. Det er en dejlig og stolt håndboldkultur på et højt niveau. Helle er en dygtig træner, og jeg synes, at vores energier passer godt sammen.«

»Jeg tog det, fordi jeg tror, vi kan gøre noget godt sammen. Jeg er det helt rigtige sted. Jeg nyder hvert et øjeblik,« siger hun og tilføjer helt uden at tøve: 

»Jeg kan stadig lære en masse, selvom jeg var en dygtig spiller. Jeg kan lære meget af den danske kultur og hele holdet.«