Det var bare begyndelsen.
Men for håndboldlegenden Bojana Popovic var det også enden på en forbandelse.
En forbandelse, hun havde taget med sig fra hjemlandet Montenegro.
En forbandelse brudt af Anja Andersen.
I dette øjeblik sidder jeg overfor Popovic forud for håndboldkvindernes VM.
Efter 15 år er hun tilbage i Danmark, hendes andet hjemland, nu som assistenttræner for det danske landshold.
Men da hun ser billedet - det andet i B.T.s serie om Popovic - flyver tankerne tilbage til 2004.
Hendes første Champions League-triumf som spiller under Slagelse-træner Anja Andersen efter fire forgæves forsøg med Budocnost i Montenegro.
«Det var min største dag i håndboldkarrieren hidtil. Den første Champions League-titel. Da jeg spillede Champions League, fra jeg var 18 til 22 år, tabte jeg fire semifinaler. Jeg kunne bare ikke komme i den finale.«
»Hver gang sagde jeg, jeg ville væk fra Montenegro. Det gik bare ikke her,« siger Popovic til B.T.
Champions League-titlen var også den første nogensinde for et dansk hold.
Selv husker Popovic finalen, som blev spillet over to kampe, mod Krim Ljubljana som dramatisk.
»Vi spillede den anden finale i Slovenien, og mit ledbånd røg, da vi førte efter 40 minutter. Men pigerne på holdet var så dygtige, at de overtog og kørte sejren hjem,« siger hun og tilføjer:
»Da jeg kom til Anja, vandt vi EHF Cuppen det første år. Det andet år vandt vi Champions League i vores første forsøg. Det var så stor en dag for mig. Jeg var så glad, selvom jeg var skadet. Jeg var dog klar efter tre måneder.«
»Og det var bare begyndelsen på min tid i Slagelse.«
Følg med på B.T. for at læse de næste artikler i serien om Bojana Popovic. Næste gang om Anja Andersens betydning for holdet.
Husk, du kan også følge VM for håndboldkvinderne her hos os.