Landsholdsstjernes år har budt på godt og ondt: 'Det var den værst tænkelige oplevelse – håndbold har været et frirum'

»Det var mega svært og en udfordring for mig, fordi jeg ikke er så åben, når jeg møder nye mennesker.«

Trine Østergaard har haft et år, der har budt på meget. Både på godt og ondt.

Det gode – som også er den svære udfordring – først, og her skal vi skrue tiden tilbage til sommeren 2020, hvor den danske håndboldstjerne rykkede teltpælene op og flyttede til Tyskland for at spille for SG BBM Bietigheim.

Hun havde altid kun spillet i Danmark, men havde brug for forandringen. Og her går det 'mega godt', som hun selv udtrykker det.

»Jeg føler, jeg har udviklet mig meget personligt med at få nye mennesker omkring mig og at komme ud og møde andre hold, spille i andre haller. Skiftet har gjort meget for mig,« siger 29-årige Trine Østergaard, der i disse dage er samlet med landsholdet.

Hun har rykket sig som spiller, hvor hun skal tænke mere selvstændigt. Pludselig stod hun til træning og kunne ikke et ord. Hun lærte de tyske håndboldtermer på den hårde måde og uden undervisning.

Og for Trine Østergaard, der faktisk beskriver sig selv som introvert, har det bestemt rykket noget at skulle flytte fra de trygge rammer.

»Efter et års tid her i sommer har jeg kunnet mærke, det har været meget lettere for mig, også selvom vi har fået mange nye på holdet. Jeg føler, jeg har fundet min plads og min rolle på holdet, der gør, at jeg alligevel ikke er så introvert, når det kommer til stykket,« smiler landsholdsstjernen, der uden tvivl har fået skubbet til nogle grænser.

Mens hele eventyret på de tyske håndboldbaner indtil videre går godt, oplevede Trine Østergaard, der igen er tilbage på landsholdet på 'fuldtid', i starten af 2021 en hård periode uden for banen, da hun mistede sin far.

»Det var den værst tænkelige oplevelse, man kan få. Efter jul har det ikke været ret nemt. Både klubben og landsholdet har været sindssygt gode til at bakke mig op og støtte mig i min situation. Det er jeg mega taknemmelig for. Jeg tror ikke, jeg havde været her i dag på holdet, hvis ikke jeg havde fået så meget hjælp fra min omgangskreds,« siger Trine Østergaard.

Hun holdt en pause fra landsholdet og spillede i en periode ikke for sin klub. I løbet af sommeren var hun så igen med nogle dage til en samling.

På det tidspunkt kunne hun ikke helt rumme at skulle være med på fuld tid, men hun fik med egne ord prikket hul på bylden, og i dag er alt meget mere, som det plejer.

Og det at spille håndbold og være en del af et hold har hjulpet hende i hverdagen i den hårde tid.

Både i den tyske klub, men også i den danske landsholdslejr, hvor hun har kunnet mærke, at alle – både ledere, trænere og spillere – er med til at gøre hinanden bedre og støtte hinanden. Det har gjort det hele meget lettere, fortæller hun.

»Jeg føler mig meget heldig i og med, jeg er sammen med en masse mennesker hver dag, som jeg trives med og har det godt med. De er med til at hjælpe mig videre i min hverdag, så den kommer på rette køl igen. Det, tror jeg, havde været sværere, hvis jeg havde haft et almindeligt 8 til 4-job. I og med jeg havde et hold, jeg også gerne ville tilbage og spille på, følte jeg, jeg skulle tage det skridt videre og komme i gang igen frem for ikke at gøre noget. Det har været et frirum,« siger Trine Østergaard.

Hun glæder sig over endnu en gang at være samlet med landsholdet, som hun har været en del af siden 2011 med over 130 kampe på cv'et.

Og på 'hjemmefronten' kan hun juble over, at hun endelig har fået sin kæreste til Tyskland efter at have boet alene det første halve år efter skiftet. Han var i gang med en golftræneruddannelse, så tingene skulle lige hænge sammen, inden han flyttede i januar.

»Det var en større udfordring, end jeg havde regnet med faktisk. Jeg havde troet, det ikke ville være så slemt at gå alene i seng og stå op alene. Men det var virkelig hårdere, end jeg havde troet. Jeg trives fint med at være alene hjemme og lave mad til én person, men det fandt jeg hurtigt ud af ikke var ret spændende. Når man har boet sammen i mange år inden, bliver man vant til rutiner og den normale dagligdag. Den savnede jeg helt vildt,« siger Trine Østergaard.

Noget af det hang også sammen med, at hun flyttede midt i en coronatid, hvilket betød, at det ikke var ligetil at komme ud at spise eller opleve Tyskland på den måde, hun gerne ville. Hun griner, når hun beskriver det som 'pisse nederen'.

»Men nu nyder vi, der er åbnet, så vi kan se nogle ting og lave noget andet end håndbold,« smiler Trine Østergaard.