Arbejdsmarkedet i Danmark banker derudad. Arbejdsløsheden er på det laveste niveau siden 2009, og mange firmaer står og mangler arbejdskraft i stor stil.

Det betyder, at du lige nu har historisk gode muligheder for at få mere i løn.

Helt specifikt svarer 72 procent af toplederne i Berlingskes toplederpanel, at de oplever at skulle betale mere i løn, end de regner med, når de skal rekruttere nye medarbejdere.

71 procent af dem har svært ved at få nye folk i det hele taget.

Det betyder først og fremmest, at der er rigtig god mulighed for at få mere i lønposen, hvis du skifter job.

Samtidig betyder det umiddelbart også, at din arbejdsgiver lige nu har så svært ved at få nye medarbejdere ind, at du står rimelig godt i en lønforhandling.

»Der er ingen tvivl om, at situationen lige nu er gunstig at forhandle løn i,« siger forhandlingsrådgiver Kaare Thomsen:

»Men der er ikke nogen quick fix. Det kan ende galt, hvis man bare handler på impuls uden at tænke sig om.«

Han kommer her med en række råd til, hvad du skal gøre, hvis du vil have mere i lønposen.

Hvornår?

»Timing er enormt vigtigt. Det skal være den rigtige dag og på et tidspunkt, hvor dynamikken mellem dig og arbejdsgiver er rigtig. Vælger du den forkerte dag, mens arbejdsgiver står midt i en stor udfordring, for eksempel, risikerer du, at arbejdsgiver synes, det er irriterende.«

»Du skal i hvert fald ikke gå ind og sige, at du ved, at arbejdspladsen har svært ved at få nye folk, så nu vil du have mere i løn. Man skal virkelig passe på, for det er relationen til ens arbejdsgiver, der er på spil her. Så man skal skabe en god kontekst og have rent mel i posen.«

»Det bedste tidspunkt er i virkeligheden den årlige lønforhandling. Så er der ingen risiko for, at arbejdsgiveren føler, at du udnytter situationen.«

Kaare Thomsen, forhandlingsrådgiver.
Kaare Thomsen, forhandlingsrådgiver. PR

Hvor meget?

»Når den årlige lønforhandling kommer næste gang, skruer du så lidt mere op for lønkravet, end du ellers ville gøre. Dit første bud skal altid være højere, end det, du stiler efter. Går du efter 3.000 kroner, kan du eksempelvis bede om 4.500 kroner. Du skal overbyde. Der er klar evidens for, at det er effektivt.«

Hvordan?

»Drop helt argumenterne for, hvorfor du skal stige. Du skal sige meget tydeligt, hvad du gerne vil opnå, og du skal sige det, første gang du får ordet.«

»Forhandlingen skal altid være et samarbejde, aldrig en krig. Du kan måske give din arbejdsgiver noget, som har værdi for arbejdsgiveren. Påtage dig en upopulær opgave eksempelvis. Sørge for, at begge parter er tilfredse med resultatet af forhandlingen.«

Det klart vigtigste

»Forberedelse. Har du ikke forberedt dig, er det næsten sikkert, at du er en dårlig forhandler. Du skal have en analyse af, hvad din egen smertegrænse er, hvad arbejdsgivers smertegrænse er, og hvad du vil gøre, hvis du ikke får, hvad du vil have.«

»Du må aldrig gå ind til en forhandling som en krig. Det fraråder jeg kraftigt. Man skal kunne se hinanden i øjnene. Det skal være et samarbejde. Og man må aldrig forsøge at ydmyge modparten, eksempelvis ved at sige, at man ved, at arbejdsgiver har svært ved at finde arbejdskraft, så nu vil man have mere i løn. Det er uholdbart i længden.«

Hvad SKAL du undgå?

»Trusler er frygteligt. Lad være med det. Har du reelt fået et jobtilbud et andet sted fra, så er det fint at gå til arbejdsgiver og sige, hvad man har fået tilbudt, og at man vil give mulighed for at matche det. Det er helt reelt. Men småtrusler og bluff? Glem det.«

»Man skal se på tingene i et længere perspektiv og vurdere sin samlede tilstand på arbejdspladsen.«