Bernio Verhagen er en fri mand efter 10 måneder i fængsel. Nu sætter han ord på tiden bag tremmer og i isolation, datteren i Danmark, som han måske ikke får set i 12 år - og jagten på nye fodboldmål.

For nu er han tilbage i Holland efter et hektisk år i det danske.

Det hele startede, da Bernio Verhagen kom i mediernes søgelys, efter Viborg præsenterede ham som en ny spændende tilgang til truppen. Der gik ikke længe, før det gik op for omgivelserne, at der var noget galt. Ingen af de klubber, som han angav på sit cv, kendte noget til ham.

B.T. kunne afsløre, at Verhagen havde brugt en falsk agent til at score sig kontrakten og samtidig lovet Viborg, at de ville opnå en økonomisk gevinst ved et snarligt salg til Kina.

Han blev fyret af Viborg kort efter og samme aften anholdt i en kiosk, fordi han havde berøvet og overfaldet sin chilenske kæreste.

Verhagen blev varetægtsfængslet i tre uger, men stak af fra politiets varetægt foran arresten i Holstebro efter et retsmøde.

Politiet fandt ham i et kælderrum i Holstebro, og han har siden da siddet inde med en voldsdom. Onsdag blev han løsladt og tog til Holland.

Da B.T. giver et kald på telefonen, er han hjemme i Holland ved sin søster Bianca Lopez. Det er hende, der tager telefonen:

»Han har det fint. Han er meget lettet,« siger hun om Bernio Verhagen med besindighed i stemmen.

»Tiden i fængslet var hård for ham. Han var helt alene i begyndelsen, i isolation, det var ikke godt for ham.«

Men tonen bliver hurtigt tøvende, og det står klart hvorfor.

»Han er her ved siden af mig, vil du ikke tale med ham i stedet?«

Stemmen forsvinder, inden der i baggrunden bliver sagt 'Bernio, there's a call for you'.

Fem sekunders larmende tavshed senere er han i røret og får med en søvnig røst fremstammet:

»Jeg sov lige, så jeg skal lige vågne.«

Stemmebåndet snakkes hurtigt varmt, og han fortæller, at han lige er kommet hjem og nu har brug for at sove ud efter en hektisk tid.

Bernio Verhagen nåede aldrig at spille en kamp for Viborg.
Bernio Verhagen nåede aldrig at spille en kamp for Viborg.
Vis mere

Tiden i fængslet var ikke let for Verhagen.

Han var en af de mest omtalte personer i den danske sportspresse i efteråret i 2019, og det var til at mærke. Verhagen ønskede faktisk slet ikke kontakt med de andre:

»De første par måneder var lidt svære, fordi mange indsatte havde kendskab til mig fra medierne. Det var lidt irriterende, så jeg gad ikke rigtig snakke med folk. De stillede mig dumme spørgsmål.«

Den begrænsede kontakt med andre indsatte blev kun mindre, da han i de mørke vintermåneder tilbragte tid i isolation, væk fra alle andre.

»Jeg var i isolation i næsten en måned. 24 dage,« får han mumlet.

De 10 måneder bag tremmer blev tilbragt i fire forskellige fængsler. Noget, som han sætter en tyk streg under. Luftforandringen var ikke noget, der behagede Verhagen, som fordrev tiden med at se tv og læse bøger. På dansk, vel at mærke.

»Bøgerne i fængslet var på dansk, og jeg forstår sproget fuldstændig, men jeg blev lidt træt af det, da jeg hele tiden skulle høre på det danske sprog i tv og læse det i bøger,« siger han - nu efterfulgt af en munter latter.

Han nåede at sidde varetægtsfængslet i syv måneder, inden dommen blev afsagt en sommerdag i juni. En dag, Verhagen længe havde set frem til, men som ikke fik den afgørelse, han selv havde håbet.

Bernio Verhagen foran retten i Viborg, hvor sagen blev behandlet.
Bernio Verhagen foran retten i Viborg, hvor sagen blev behandlet.
Vis mere

Et år og tre måneders fængsel lød dommen på. Han havde allerede afsonet syv af dem, så forud ventede flere måneder uden den frihed, som han selv mente, han fortjente.

Men den frihed, som han hungrede efter, kom langsomt nærmere. I august tilstod han alle anklager rettet mod ham, men over for B.T. holder han fast i sin uskyld:

»Jeg fik af vide, at jeg bare skulle tilstå, for så ville jeg komme hurtigere ud. Så ville jeg komme hurtigere hjem. Så det gjorde jeg.«

Han ville ud så hurtigt som muligt. Og i sommervejrets sidste krampetrækninger kunne han så endelig boltre sig i det fri, som det passede ham. Men ikke i det danske landskab.

Med dommen fulgte en udvisning fra Danmark i 12 år, så turen gik direkte ud til lufthavnen og med et fly mod syd.

Det hollandske politi har ikke tænkt sig at retsforfølge ham, fortæller Verhagen, da der ikke er nogen sigtelser rettet mod ham.

Han er derfor en fri fugl. Og det første, han vil gøre, er at få kontakt til sin datter igen. Hun bor i Danmark med sin mor, men da Verhagen har fået indrejseforbud i 12 år, virker det ved første øjekast som en uoverkommelig opgave.

Men ikke for Verhagen.

»Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at se min datter igen. Jeg kommer 100 procent til at se hende igen. De kan ikke stoppe mig, jeg har ret til at se mit barn,« siger han.

Selv om længslen efter at se sin datter er stor, så er det ikke det eneste, der fylder på nethinden hos den 26-årige hollænder.

Han er klar til at genoptage jagten på fodboldkarrieren.

»Jeg har ikke tænkt mig at give op, bare fordi pressen laver disse historier om mig. Det kommer ikke til at ske. Selvfølgelig vil jeg spille fodbold igen.«