Rio Ferdinand er blevet gift igen, efter han for fire år siden mistede sin kone Rebecca Ellison til kræft.

To år senere tog samme sygdom hans mor fra ham.

Men nu er der altså endelig også lykkelige omstændigheder for den tidligere Premier League-profil og nuværende tv-ekspert.

Flere engelske medier rapporterer således, at Rio Ferdinand og kæresten gennem tre år forrige fredag sagde endeligt ja til hinanden under et storslået bryllup i Marmaris, Tyrkiet.

Rio Ferdinand mistede sin tidligere kone for fire år siden.
Rio Ferdinand mistede sin tidligere kone for fire år siden. Foto: Glyn KIRK
Vis mere

Her var 180 familiemedlemmer og venner samlet på et femstjernet hotel over flere dage for at fejre de to nygifte.

Brylluppet stod cirka et år efter, at Rio Ferdinand fik sit første ja til det store spørgsmål, da han i november gik på knæ og friede til den 27-årige Kate Wright, der tidligere har deltaget i reality-programmet The Only Way is Essex. Rio Ferdinand er selv 40 år.

Rio Ferdinands tre børn deltog selvfølgelig også i brylluppet, og den tidligere spiller beskriver dagen som 'meget følelsesladet' over for OK! magazine.

»Jeg græd, så snart dagen begyndte. Da jeg så Tia (hans datter på otte år, red.), komme op ad kirkegulvet før Kate, var det nok. Det var bare så emotionelt,« forklarer den tidligere engelske landsholdsspiller.