Hold da op!
Så bragede det løs med Christian Eriksens interview med Andreas Kraul. Tak for det, Eriksen. Jeg fik svar på de to overordnede spørgsmål, jeg stillede dig i mit åbne brev forleden:
1. Hvordan har du det? Åbenlyst godt. Det svar kunne vi både se og høre.
2. Hvad med din fodboldfremtid? Det fik vi også svar på. Du går ALL IN. Du vil med landsholdet til VM i Qatar. Mere tydeligt kunne du ikke udtrykke dine ambitioner.
At Christian Eriksen så utvetydigt giver udtryk for, at han vil tilbage til sit gamle liv som fodboldspiller på højeste niveau, afføder en række spekulationer. Både for ham selv og for alle os, der følger med i fodboldens verden.
En aftægtstilværelse i dansk fodbold kommer ikke på tale. Det er åbenlyst. 29-årige Christian Eriksen vil tilbage på højeste niveau, både på klubplan og på landshold. Hvilken klub, Eriksen ender med at vælge, betyder i virkeligheden mindre.
Hvis han er så god som ny, kan han klare sig de fleste steder, og jeg vil vurdere, at han er uaktuel på verdensfodboldens ti største adresser. Men der er mange andre muligheder. En klub i Premier League virker lige nu som det mest sandsynlige.
Hvis vi antager, at dette realistiske scenario bliver til virkelighed, så er Eriksen også aktuel for det danske landshold. Han har jo selv meldt klart ud i en situation, hvor han kunne have sagt, at »nu vil jeg i første omgang koncentrere mig om mit klubhold«. Næ, han vil tilbage i rødt og hvidt.
Det vil være ubetinget glædeligt for det danske landshold at få Eriksen tilbage i truppen. Men situationen vil være anderledes end den var før EM-slutrunden i sommer. Fordi landsholdet har bevist, at det kan klare sig godt uden Eriksen.
For et års tid siden mente alle – undertegnede inklusive – at hvis ikke Christian Eriksen fik et godt EM, så ville Danmark ikke spille nogen rolle i turneringen. Sådan havde det jo været på landsholdet i mange år:
Hvis Eriksen spiller godt, så spiller landsholdet godt. I epoken med Åge Hareide som landstræner var den nu forhenværende Inter-spiller nærmest en enmandshær.
Det er han ikke længere. Så nu foreligger der en situation, hvor landsholdet og Christian Eriksen skal tilpasse sig hinanden. Hvis han da er god nok. Det er han sikkert, men jeg skal stilfærdigt gøre opmærksom på, at da Danmark vandt EM i 1992, var nationens ubetinget bedste spiller, nemlig Michael Laudrup, ikke med.
Og det viste sig også efterfølgende at være svært at få ham til passe ind under landstræner Richard Møller Nielsen. Nogle gange er det bare sådan, at det bedste kollektiv må sættes sammen uden den største individualist.
Kasper Hjulmand skal undgå en situation, hvor hensynet til Eriksen pludselig vejer tungere end hensynet til holdet. Der vil være en voldsom hype og en voldsom sympati omkring Christian Eriksen, den dag han vender tilbage til landsholdet. Hvad enten det nu bliver i marts eller først i juni. Det skal håndteres. Men det bliver overvældende. Hele verden vil kigge med, og Danmark vil holde vejret.
I første omgang må man lade elementerne (medierne) rase. Men hurtigst muligt må Eriksen indgå i truppen på lige vilkår med de øvrige spillere. Han må ikke blive et projekt, forstået på den måde, at Christian Eriksen med djævlens vold og magt skal genindtage sin gamle position på landsholdet.
Jeg forestiller mig for eksempel ikke, at Mikkel Damsgaard, som jo var hans umiddelbare afløser ved EM-slutrunden 2021, bare træder frivilligt til side. Det skal han da heller ikke. Nye folk kan også byde sig til. Jesper Lindstrøm måske.
Kigger vi taktisk på det, passer Damsgaard vel bedre ind i det 3-4-3 system, som Danmark gik over til at spille med ved EM i sommer, end Christian Eriksen gør. Eriksen passer bedst ind som en klassisk tier i et 4-2-3-1 formation. Det er sådan, jeg ser det.
Lige efter Christian Eriksens hjertestop var hans person en form for elefant i rummet. Ingen ville forholde sig til, om Danmark kunne have klaret sig lige så godt – eller måske endda bedre – ved EM, hvis Eriksen havde været med hele vejen. Det var også fair nok. Det var en følelsesladet tid.
Men nu skal vi kunne tale om det. Selvfølgelig. For det viste sig jo, at Danmark kunne spille verdensklassefodbold uden ham, der ellers havde rollen som maestroen. Det er længe siden, Danmark har spillet et bedre landskampsår end i 2021.
Det vigtige for landsholdet er at stille med det stærkeste mandskab. Det skal Christian Eriksen være en del af. Men kun hvis han er god nok. Ikke fordi han har en hel nations enorme og velmente sympati i ryggen. Landsholdet må ikke blive Projekt Eriksen.
