Kære Christian!

Jeg plejer ikke at være på fornavn med dig, for jeg kender dig ikke personligt. Vi har snakket sammen en enkelt gang i Stansted Airport i London en dag, da du skulle hjem til din fars fødselsdag. For mig er du sædvanligvis Christian Eriksen. Jeg har kommenteret dig talrige gange for klub- og landshold, og i den sammenhæng bruger jeg begge dine navne. Eller kun dit efternavn.

I denne sammenhæng synes jeg dog, det giver mest mening at bruge dit fornavn. Fordi jeg skriver et åbent brev. Med en opfordring til at fortælle alle vi danskere om, hvordan det går. Du skal vide, hvor meget, det interesserer os. Mange tror, at jeg på grund af mit job ved mere end folk i almindelighed, og derfor bliver jeg ofte spurgt til dig.

Jeg ved imidlertid kun, at du for kort tid siden fik ophævet din kontrakt med Inter. Det var ingen større overraskelse, eftersom man ikke må spille i den italienske Serie A med en indopereret hjertestarter som din.

Foto: -
Vis mere

Du skal vide, at hele nationen går op i dit velbefindende, efter at du faldt om i Parken i slutningen af første halvleg af EM-kampen mellem Danmark og Finland. Jeg kommenterede selv kampen og glemmer det aldrig.

Jeg glemmer heldigvis heller ikke den tsunami af sympati og medfølelse, der skyllede ned over dig, din familie og det danske landshold i dagene efter kampen. Hele Danmark, ja, hele verden, hyldede dig og opmuntrede dig.

Jeg har netop set DR-dokumentaren 'Landsholdet bag kulissen', og ingen kan være i tvivl om, at dit hjertestop har gjort et uudsletteligt indtryk på alle dine holdkammerater. Også på vi andre, blot fra længere afstand.

I dokumentaren ser vi også billeder af dig, da du er på besøg i landsholdslejren, nogle dage efter at du blev udskrevet fra Rigshospitalet. Dejlige billeder, hvor du ligner dig selv. Med det beskedne og let forsagte smil, der er dit kendemærke. Jeg har også lige læst Lars Høghs bog, hvor han beskriver jeres møder i sommerlandet i Kerteminde.

Jeg savner imidlertid en aktuel udmelding fra dig. Ikke fordi du som sådan skylder os det. Eller fordi vi har krav på det. Det har vi såmænd ikke. Men ganske enkelt, fordi vi er så mange, der går op i det. Med et gammelt udtryk: Vi kerer os om dig og din familie. Hvad enten vi ville det eller ej, så er din og jeres skæbne blevet en form for folkeeje.

Hvem blev ikke grebet af synet af din fortvivlede kæreste nede på banen, da du lå og kæmpede for dit liv? Det ville være så skønt at få at vide, hvordan I har det. Eller som minimum, hvis du ikke ønsker at inddrage din familie: Hvordan du har det? Fordi der i dit tilfælde er et tillægsspørgsmål, der også er væsentligt: Kommer du til at spille fodbold igen?

For en måneds tid siden florerede der en historie om, at du trænede på OBs anlæg i Odense sammen med din fysiske træner. Det blev bekræftet af OB. Mere hørte vi ikke. I kølvandet på din opsagte kontrakt med Inter kom din hollandske agent Martin Schoots, med en række udtalelser. Denne Schoots er sikkert en fin mand, men det er bare ikke ham, vi vil høre det fra. Vi vil høre det fra DIG.

Ingen forlanger, at du kan give en klar melding om dine muligheder for at komme tilbage på fodboldbanen. Du ved det sikkert ikke. Det er også mindre væsentligt. Vi vil bare gerne have en status. Fordi vi bekymrer os om dig. Fordi du er Danmarks største fodboldikon.

Foto: STUART FRANKLIN
Vis mere

Du har sikkert en kommunikationsrådgiver, som må have rådet dig til at holde lav profil. Jeg har også stor forståelse for, at du i tiden efter din hjerteoperation har haft behov for bare at være med din familie. Selvfølgelig skulle du ikke have pressen rendende.

Det skal du heller ikke nu. Men jeg ved, at jeg skriver på hele nationens vegne, når jeg beder dig om at stille op til bare et enkelt interview, hvor du fortæller om dit efterår, om og hvad der nu skal ske. Du kan sikkert godt finde en platform. Du vil selvfølgelig blive spurgt om mulighederne for at vende tilbage til din metier? Skal du spille for Ajax? For OB? For landsholdet? Eller slet ikke?

Ingen afkræver dig svar, du ikke kan give. Men der er nu gået mere end et halvt år siden den traumatiske kamp i Parken. Så kan du ikke bare fortælle os lidt? Hvordan går det? Hvordan har du det? Det ville være dejligt at høre. Det vigtigste er bare, at ordene kommer fra din mund. Fra lige præcis DIG.

Alt det bedste til dig og din familie og venlig hilsen fra Morten Bruun.

Andre læser også