Der er megen tomgang i kvalifikationsturneringerne til de store slutrunder. Alt for mange kampe er totalt forudsigelige og ender med storsejre efter ensidige og ulige kampe.

Derfor er der så meget mere grund til at glæde sig til det, man sagtens kunne kalde VM-kvalifikationens Super Sunday. Den dag afgøres hele tre puljer i direkte konfrontationer om førstepladsen og dermed adgangsbilletten VM i Qatar. De store slag står i Split, Sevilla og i Lissabon. Jeg skal heldigvis kommentere fra to af brændpunkterne.

Søndag eftermiddag mødes Kroatien og Rusland på Poljud Stadion i Split. Det var her, Brian Laudrup engang scorede et bizart mål fra en position tæt på sidelinjen.

Her bliver gruppe H afgjort efter det, der gennem hele forløbet har været et parløb mellem to landshold, der ved VM-slutrunden i 2018 leverede en episk kvartfinalekamp i Sotji ved bredden af Sortehavet.

Dengang vandt Kroatien over de russiske VM-værter efter 120 minutters armlægning og en fortættet straffesparkskonkurrence. Søndag er det umiddelbart russerne, der har overhånden. Den nye landstræner, Valerij Karpin, og hans hold kan nemlig nøjes med uafgjort.

Den gamle storspiller har helt åbenlyst inspireret og frigjort det russiske landshold, der jo blev helflugtet ud af EM 2021 på en magisk aften i Parken i København. Hvis nogen skulle have glemt det.

På det kroatiske hold samler interessen sig i særlig grad om den 36-årige Luka Modric. Tryllefløjten fra Balkan kan kvalificere sig til sin ottende (!) store slutrunde, hvis Kroatien vinder.

Skulle det ske, kniber den spinkle strateg nok en tåre; ganske som han gjorde, da hans holdkammerater rejste sig og hyldede ham med stående klapsalver, da han havde slået landskampsrekorden (billedet).

Luka Modric, da han brød sammen i tårer efter at have opnået flest landskampe for sit land Kroatien
Luka Modric, da han brød sammen i tårer efter at have opnået flest landskampe for sit land Kroatien Foto: hns-cff.hr
Vis mere

Seks timer senere går det løs på den iberiske halvø. Portugal-Serbien i Lissabon og Spanien-Sverige i Sevilla. Jeg havde håbet, at Spanien og Sverige skulle mødes på det intime Estadio Ramón Sánchez Pizjuan, FC Sevillas hjemmebane.

Her mistede Danmark chancen for at komme til VM i Brasilien i 1994. Fernando Hierro scorede kampens eneste mål, og ja, gu’ var der da frispark til Peter Schmeichel. Men målet blev anerkendt.

Desværre er søndagens kamp forlagt til det atmosfæreforladte Estadio Cartuja, hvor Spanien og Sverige i øvrigt også mødtes ved EM-slutrunden i sommer. Dengang endte kampen målløs.

Sverige har ryggen mod muren efter nederlaget til Georgien i torsdags, og det ligner en umulig opgave for vores broderland at hente den nødvendige sejr. Den 40-årige Zlatan Ibrahimovic er tilbage i folden, men det er nok i virkeligheden en ulempe.

Spanien kommer til at have bolden hele tiden. Mens Janne Andersson vil trække sit hold tilbage i sin klassiske 4-4-2 og håbe på en kontra. Sverige har gjort det før. Spørg bare italienerne, hvem der for fire år siden var skyld i, at de ikke kom med til VM-slutrunden i Rusland.

Ikke langt derfra, i den portugisiske hovedstad Lissabon, udkæmpes søndagens tredje store slag. Portugal mod Serbien på Estadio da Luz. Også her kan hjemmeholdet nøjes med uafgjort. Den fordel sikrede Portugal sig i en uskøn 0-0-kamp mod Irland i Dublin torsdag aften.

For portugiserne handlede kampen mest om at undgå skrammer og karantæner, men det kunne Pepe selvfølgelig ikke administrere. Han fik rødt kort, så nu er Portugal uden sin sædvanlige forsvarskrumtap. Der var ellers lagt op til nogle baggårdsdueller mellem ham og serbernes testosteronbombe af en angriber, Aleksandar Mitrovic.

Mitrovic har scoret 43 mål i 68 landskampe for Serbien, og det er faktisk en scoringsfrekvens, der matcher Cristiano Ronaldos. P.t. står det portugisiske fænomen, der for mere end 17 år (!) siden stod i EM-finalen på selvsamme stadion, noteret for knastørre 115 mål i 183 landskampe.

En slukøret Ronaldo forlader banen efter EM-finale-nederlaget til Grækenland i 2004
En slukøret Ronaldo forlader banen efter EM-finale-nederlaget til Grækenland i 2004 Foto: VINCENZO PINTO
Vis mere

Dengang i 2004 tabte Ronaldo og Portugal med 0-1 mod Grækenland, og skulle det samme ske på søndag, må portugiserne via playoffkampene for at komme til VM i Qatar.

Disse playoffkampe spilles til marts næste år og er vigtige i forståelsen af, hvor vitale søndagens kampe er. Det er nemlig ikke som vanligt sådan, at de 12 hold i playoffkampene kæmper om seks pladser. Nej, de kæmper om sølle tre. Statistisk set er der således kun 25 procent chance for at nå VM-slutrunden for taberne fra Split, Lissabon og Sevilla.

Der er ikke noget bedre, end når de store hold står ved afgrundens rand og må vise, hvad de er lavet af. Vel er Spanien, Portugal og Kroatien hver for sig favoritter i de nævnte opgør. Alle tre spiller på hjemmebane. Men frygten lurer. De er oppe mod hver sin snu, kompetitive modstander i hver sin direkte duel om en plads ved VM-slutrunden.

Det er præcis den slags opgør, der omsider får den langstrakte VM-kvalifikation til at vibrere.

Andre læser også