Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det usandsynlige ægteskab mellem Martin Braithwaite og FC Barcelona bliver til virkelighed.

B.T. kan afsløre, at der om lidt tikker en mail ind hos Leganés, hvor klubben bliver oplyst om, at gigantklubben udløser danskerens frikøbsklausul på 18 millioner euro (cirka 135 millioner kroner).

Barcelonas advokater er i skrivende stund ved at forberede diverse papirer, inden choktransferen går igennem.

Så snart Barcelona udløser Braithwaites frikøbsklausul, kan Leganés intet stille op for at holde på den 28-årige angriber.

Martin Braithwaite i en af sine sidste kampe for Leganés. Det var på udebane mod Atlético Madrid.
Martin Braithwaite i en af sine sidste kampe for Leganés. Det var på udebane mod Atlético Madrid. Foto: BENJAMIN CREMEL
Vis mere

De personlige forhold mellem Martin Braithwaite og FC Barcelona faldt ifølge B.T.s kilder på plads tirsdag, da spillerens agent, Hasan Cetinkaya, mødtes med klubbens ledelse.

Der er er tale om en kontrakt på fire et halvt år mellem parterne.

Derfor er det sidste led i kæden, at Barcelona rent faktisk køber danskeren fri af sin kontrakt med den spanske bundklub, og det sker i disse timer.

Onsdag middag trænede Braithwaite med i Leganés, men så snart frikøbsklausulen er indfriet, kan danskeren rejse til Barcelona for at skrive under på sit livs kontrakt.

B.T. kan ligeledes afsløre, at første kontakt fra Braithwaite til FC Barcelona blev taget 29. januar. Sidenhen har der været snak frem og tilbage, og forhandlingerne er efterfølgende intensiveret.

FC Barcelona bliver Martin Braithwaites sjette klub som professionel efter Esbjerg, Toulouse, Middlesbrough, Bordeaux og altså Madrid-klubben Leganés.

I alt nåede den 28-årige dansker at spille 48 kampe i den spanske bundklub, hvor han har scoret 13 mål i 48 kampe.

Du kan følge udviklingen LIVE herunder: