FC Braithelona!
Væn jer til det. Uanset hvor usandsynligt det end lyder, så er den små-hemmelige danske landsholdsspiller Martin Braithwaite kun timer fra at skrive under på en guldrandet fire et halvt år lang kontrakt med aller-mægtigste FC Barcelona.
Men hvordan kan det dog gå til, at angriberen, som nok har markeret sig i ny og næ i landsholdstrøjen, og som – jo, jo, bevares – har vist fine præstationer for miniputklubben Leganes, men som bestemt ikke kan betegnes som en spiller fra øverste europæiske hylde, pludselig havner på hold med Lionel Messi og de øvrige Barca-stjerner?
Det spørgsmål er der nok mange, der stiller sig selv i dag, hvor vi afventer, at den opsigtsvækkende transfer bliver officiel. Svaret er, at en række tilfældige faktorer har skabt den perfekte storm for den 28-årige vestjyde. Følg med herunder.
1. Skadeskaos og transfer-nøl
I januar skete det, der ikke måtte ske for ambitiøse FC Barcelona: Lionel Messis bedste legekammerat i angrebet, Luis Suarez, blev skadet, og han blev dømt ude resten af sæsonen. Det sendte Barca-ledelsen på angriberjagt, da frontkæden i forvejen var spinkelt besat.
Men da transfervinduet smækkede i, havde klubben mod forventning ikke landet en aftale med ønskeangriberen - i stedet havde man sendt offensivtalentet Carles Perez til AS Roma. Og da Ousmane Dembélé så – selvfølgelig, fristes man til at skrive – blev skadet for en uges tid siden, var det kun en udvej for catalanerne: Skaf en ekstra angriber, som kan aflaste Messi, Griezmann og Ansu Fati!
2. Den spanske regel
Under normale omstændigheder ville dette, at købe en spiller, være en umulighed uden for de to transfervinduer. Men i Spanien har man som den eneste liga i Europa indført en særlig regel, som kan give en klub en dispensation til at hente en spiller, hvis man kan dokumentere en særlig slem skadessituation.
Reglen har dog sine begrænsninger, hvilket indsnævrer feltet af potentielle angribere med niveau til at være interessant for FC Barcelona. For det første skal spilleren spille i Spanien, ligesom spilleren ikke må være registreret i en europæisk turnering i denne sæson. Det kan også være en spiller, som er fri på markedet.
3. Alsidighed, god alder og pris
Martin Braithwaites navn kom først sent i spil i FC Barcelonas angriberjagt i den senste uges tid, da der var flere foran ham i køen til rollen som nødløsning i frontkæden. Eksempelvis var Getafes rutinerede supersub, den 32-årige boksangriber Ángel Rodriguez, længe det varmeste bud.
Men i sidste ende har Barca-træner Quique Setien valgt at satse på en mere alsidig angribertype, som også kan dække kantpladserne. Derudover har Braithwaite med sine 28 år en bedre alder i forhold til et eventuelt videresalg. Og ja, så er danskeren med sin frikøbsklausul på 135 millioner kroner ikke meget dyrere end Ángel Rodriguez.
4. Superagenten
Uanset hvor mange faktorer, der går ens vej, så havner man altså ikke i en af Europas fodboldgiganter, hvis ikke man har baglandet i orden i form af en agent med kontakterne i orden (spørg bare Christian Eriksen, som ikke fik drømmeskiftet til Real Madrid eller FC Barcelona indfriet). Og en sådan er netop lige præcis, hvad Braithwaite har allieret sig med.
Inden for de seneste par uger har den danske angriber skiftet agenten Ivan Marko Benes ud med den magtfulde svenske agent Hasan Cetinkaya. Han har gode forbindelser til ledelsen i FC Barcelona, da han sidste år var med til at sende Frenkie de Jong fra Ajax Amsterdam til Camp Nou-klubben. For nylig havde han sin klient Mohamed Daramy, FCKs kanttalent, med på Camp Nou, hvor han ejer en VIP-skyboks, og nu har han spillet en stor rolle i et af de mest overraskende klubskifter i dansk fodbold.
