For børn er det måske bare en hyggelig julekalender, men hvis man overfortolker ’Tinka og Kongespillet’ er der masser af sjove skjulte politiske budskaber, og afsnit 10 var fuld af dem.

’Tinka og Kongespillet’ er ikke kun en blanding af ’Game of Thrones’ og ’Harry Potter og flammernes pokal’.

Nej, hvis man virkelig skal nærlæse aftenens afsnit, så må manuskriptforfatterne også have været inspireret af politikkernes hang til mudderkastning.

Det går jo ikke så godt for Tinka i kampen om tronen, hvor hun indtil videre har været lidt af en vatnisse.

Grot.
Grot. Foto: TV2
Vis mere

Hendes spinddoktor, menneskedrengen Lasse, mener derfor, hun må bide tænderne sammen og finde sine modstanderes svagheder, og her går der jo ren valgkamp og ’os og dem’-retorik i den.

Paw Henriksens karakter, Bjergi, skærer det ud i pap: 'Så du vil fokusere på de andres svagheder fremfor dine egne styrker,' spørger han.

Og således går alle rundt og er sure på hinanden, indtil Tinka møder Ulla Vejby (Stuepigen fra ’Badehotellet’), der lader os forstå, at Kongespillet, der skal forene nisseriget, i virkeligheden bare splitter det ad.

I forvejen har vi de racistiske undertoner med nisser, der ikke vil snakke med mennesker, og således var der i aftenens afsnit masser af hyggepolitik til aftenkaffen.

Afsnit 10 var i det hele taget en sjov omgang forvekslingskomedie.

Udover Lasses lidt kluntede detektivarbejde, der kun gjorde stemningen blandt kongespilsdeltagerne værre, så var det meget sødt, da Lasses far blev jaloux over Neel Rønholt og skovnissen Birks ikke-eksisterende flirten.

Birthe Neumann, der nu har kastet sig over yoga, gav sin søn det subtile råd at prøve stillingen 'den springende snegl'.

For de langsomme: Lasses far er en snegl, når det kommer til det med kvinder. Han skulle prøve at tage springet. Sjovt, sjovt.

Birthe Neumann og julekalender-søn.
Birthe Neumann og julekalender-søn. Foto: TV2
Vis mere

Til sidst skal endnu en gang fremhæves Christian Tafdrups prins John-agtige Filias-karakter.

De små indslag fra fangetårnet er hvert afsnit et lille højdepunkt, som da han i aften legede med små dukker og forestillede sig, at han vil ende på tronen med Neel Rønholt ved sin side.

Det skal nok gå galt, når Ellen Hillingsø ikke længere vil finde sig i at være kasseret tredje hjul.

Fint afsnit, men lige til sidst: Er Lasses midlertidige bortvisning fra efterskolen ikke den mest sorgløse bortvisning nogensinde? Ingen virker til at tage sig af det, men det er jo også rart med en lang juleferie.

LÆS OGSÅ:

Anmeldelse af 9. december

Anmeldelse af 8. december

Anmeldelse af 7. december

Anmeldelse af 6. december

Anmeldelse af 5. december

Anmeldelse af 4. december

Anmeldelse af 3. december

Anmeldelse af 2. december

Anmeldelse af 1. december