Det kan komme til at koste en almindelig lønmodtager 250 kroner om året, når virksomhederne ikke længere kan trække høje direktørlønninger fra i skat.

S-regeringen vil nemlig skære i virksomhedernes muligheder for at trække direktørlønninger over syv millioner kroner fra i skat fra og med 2023.

Det skriver Dagbladet Børsen, som har set nærmere på et svar, som finansminister Nicolai Wammen har givet til Enhedslistens finansordfører, Rune Lund.

Loftet på fradragene på de meget høje direktørlønninger, skal være med til at betale for den såkaldte Arne-pension, som regeringen fik vedtaget sidste efterår.

Det betyder, at en virksomhed fremover kun kan trække de første syv millioner kroner af lønnen fra i skat som en almindelig driftsomkostning, inklusive pension, værdi af fri bil og andet. Resten af lønnen er der ikke fradrag for, skriver avisen.

Svaret, som finansministeren har givet Enhedslistens finansordfører, viser dog, at den nye regel også rammer tre millioner lønmodtagere samt pensionister, ledige og andre på overførselsindkomster.

Ministeren påpeger nemlig, at loftet over fradraget i selskabsskatten for høje lønninger over syv millioner kroner øger den effektive selskabsskat.

Derfor forventer han, at »byrden nedvæltes i det generelle lønniveau via investeringsforvridningen og lavere produktivitet,« skriver Wammen i svaret.

»Det vil således ikke alene være lønningerne for de omkring 250.000 ansatte i virksomheder, hvor en person har en årsløn på over 7 mio. kroner, der påvirkes, men lønningerne for alle knap 3 mio. beskæftigede, inklusive offentligt ansatte, og via satsreguleringen ligeledes alle overførselsmodtagere.«

Det er dog ikke de store summer, der er tale om, fremgår det af Finansministeriets beregninger.

De viser, at det svarer til et lille fald i indkomsten på i snit 0,06 procent.

En faglært, der tjener 420.000 kroner om året, må ifølge Børsen vinke farvel til omkring 250 kroner om året.