Kroniske smerter, dårlige knæ og psykisk nedslidning. Kun de allermest nedslidte vil vælge at gå på tidlig pension – den såkaldte Arne-pension – fordi ydelsen er på beskedne 13.550 kroner om måneden før skat.

Sådan har det lydt fra regeringen, men det er en sandhed med modifikationer.

»Regeringen er gået ud med en fortælling om, at tidlig pension er så lidt attraktiv, at det kun er få, der vil benytte den, men den påstand holder ikke,« siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

To ud af tre, som med regeringens udspil vil få ret til Arne-pensionen, vil nemlig kunne lægge flere tusinde kroner oven i det beløb hver eneste måned, viser en ny analyse fra DA.

Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA.
Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

De har nemlig indbetalt til efterlønnen i minimum 25 år og vil derfor mindst få refunderet 149.000 kroner.

Samtidig er modregningen af egen pensionsformue betydeligt lempeligere på Arne-pensionen end på efterlønnen.

Og det sender ifølge beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening Arne-pensionen op på noget pænere 17.689 kroner om måneden før skat for en 64-årig, der har ret til og vælger at gå på tidlig pension i de maksimale tre år.

Til sammenligning vil man som efterlønner ifølge DA's beregninger få 14.083 kroner om måneden før skat. I begge beregninger er der taget udgangspunkt i en person med en gennemsnitlig pensionsformue på 1,5 millioner kroner.

Boostet af Arne-pensionen fra 13.550 kroner til 17.689 kroner om måneden før skat luner i privatøkonomien, men får det til at løbe koldt ned ad ryggen på Jacob Holbraad.

Ifølge DA's analyse vil det nemlig sandsynligvis få 'flere end først antaget til at tjekke tidligt ud af arbejdsmarkedet'. Og 'dermed vil Danmark stå over for et endnu større job- og velstandstab, end regeringen antager', heddet det i DA-analysen.

Det er stærkt bekymrende, mener Jacob Holbraad.

»Ordningen med tidlig pension bliver væsentlig mere attraktiv end efterlønnen, og det vil få mange til at trække sig ud af arbejdsmarkedet. Der er en stor risiko for, at flere kommer til bruge ordningen, end regeringen har lagt til grund,« siger han og tilføjer:

»Vores bekymring er, at når man giver mennesker en rettighed, så er der rigtig mange, der vil benytte sig af den. Det så vi med efterlønsordningen: Otte år efter den trådte i kraft i 1978-1979, var der tre gange så mange, der benyttede sig af den, end man havde antaget.«

Dykker man ned i regeringens egne tal for Arne-pensionen, fremgår det, at 38.000 personer i 2022 med regeringens udspil vil være berettigede til at gå tidligt på pension i 2022.

Regeringen forventer dog ikke, at alle vil gribe muligheden. I 2022 estimerer regeringen, at 22.000 personer vil gå tidligt på pension.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Foto: Philip Davali
Vis mere

Heraf vil 14.000 personer ifølge regeringens beregninger tage deres eget efterlønsbidrag med sig ud af arbejdsmarkedet.

I 2025 forventer regeringen, at antallet af personer, der går på tidlig pension med efterlønsbidrag, er faldet til 11.000 personer.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard afviser over for Finans.dk kritikken fra DA.

»Muligheden for at få sit efterlønsbidrag udbetalt er kun rimelig, når man ser på, hvordan efterlønnen er blevet forringet,« siger han.