Jord- og betonarbejdere, sosu'er, pædagoger og fængselsbetjente.
Mange hårdtarbejdende danskere vil formentlig skele misundeligt til Arne og tusindvis af andre danskere, når de fra 2022 begynder at gå på tidlig pension – den såkaldte Arne-pension.
De fleste danskere i hårde job vil nemlig ikke kunne opfylde kravet om at have arbejdet i langt over 40 år for at kunne gå på tidlig pension.
Men der er en anden mulighed for at kunne følge med Arne ind i pensionisttilværelsen op til tre år før den officielle folkepensionsalder.
Det kræver dog, at man er parat til at spænde livremmen et par huller eller flere ind, mens man stadig er på arbejdsmarkedet.
Man skal ganske enkelt være parat til at tage en del af sin udbetalte løn og sætte den ind på sin pensionsopsparing i stedet for at bruge alle pengene nu.
»Det er for langt de fleste muligt at finde pengene. Men det gør ondt, og man skal være villig til at gå ind i sit budget og tage nogle fravalg,« siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i Danmarks største pensionsselskab, PFA.
»Måske skal man vælge at bo i noget mindre. Feriebudgettet er også en stor post. Der er stor forskel på, om man er på safari i Afrika eller kanotur i Sverige. Og så gør det også en stor forskel, om man har nul, en eller to biler.«
Helt konkret vil eksempelvis en 40-årig pædagog med en månedsløn på 30.000 kr – 18.700 kroner efter skat – skulle tage 1.350 kroner fra sin udbetalte løn hver eneste måned og sætte dem ind som ekstra opsparing på sin pensionsordning, hvis hun ligesom Arne vil kunne gå på pension tre år før den officielle folkepensionsalder.
Det viser beregninger fra PFA.
Jo ældre man er, desto kortere tid har man til at booste sin pensionsordning, og desto flere penge skal man være villig til at trække ud af sit husholdningsbudget til bolig, rejser, mad, tøj og så videre, hvis man vil have et lige så langt otium som Arne.
Er man i dag 45 år, stiger det månedlige beløb, man skal tage fra sin udbetalte løn og sætte ind på pensionsopsparingen, til 1.900 kroner, og det sender månedslønnen ned fra 18.700 kroner til 16.800 kroner efter skat.
50-årige skal spare ekstra 2.800 kr op hver måned frem til pensionen, og det sender månedslønnen ned på 15.900 kroner efter skat.
Tallene virker afskrækkende på mange, fortæller Carsten Holdum.
»Vi har mange kunder, som er en anelse ældre, der spørger: 'Hvordan ser det ud for mig som 60-årig?' De har et ønske om at stoppe tidligere, men lige så snart de har set tallene, vil de hellere arbejde lidt længere.«
En del yngre pensionsopsparere er dog ifølge Carsten Holdum så skeptiske over for, om der overhovedet findes folkepension, når det bliver deres tur, at de vælger at spare ekstra op fra en tidlig alder.
»De har set, at politikerne har strammet op og de facto udfaset efterlønnen. Jeg plejer at berolige dem med, at systemet altså også har penge nok til folkepensionen, når deres tid kommer. Men mange sparer alligevel ekstra op, så de selv har bedre mulighed for at vælge, hvornår de vil gå på pension.«
Regeringens forhandlinger med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti om Arne-pensionen er i den afsluttende fase.
Det ventes ikke, at der bliver pillet væsentlig ved regeringens udspil om, at man skal have arbejdet i 47 år for at kunne gå på tidlig pension som 64-årig i 2022, hvor den officielle folkepensionsalder er 67 år.
