Den grønne omstilling er blevet en politisk sag, som alle bare må tilslutte sig, men både den socialdemokratiske regering og det store oppositionsparti, Venstre, har lagt benspænd foran de ambitiøse målsætninger.

Fredag gik forhandlingerne om en bindende klimalov i gang, men samme dag kunne man læse om et lækket regeringsnotat i Politiken, der viser, at det der med bindende kunne været skrevet mere bindende.

Venstres formand, Jakob Ellemann Jensen, melder sig klar til forhandlinger, men med en række krav til, hvad en aftale IKKE må betyde. Det må ikke koste arbejdspladser, konkurrenceevne eller store skattestigning.

I forvejen er der lagt det benspænd for processen, at den heller ikke må føre til øget ulighed.

Det lyder alt sammen vældigt betryggende.

Politikerne er fra alle kanter simpelthen i gang med at forsikre hver sin målgruppe om, at klimaloven kommer, men den rammer ikke dem.

Det forekommer lidt som at ville slå et meget stort brød op, hvorefter bager-teamet lige forsikrer om, at brødet hverken vil indeholde kerner, mel, gær, vand, æg eller nogen former for hævemidler.

Enten bliver vi forsøgt fodret med varm luft eller også er opskriften utroværdig.

Nuvel, det hele handler om positionering ved indgangen til forhandlinger.

Vælgerne skal kunne se, hvem der varetager lige præcis deres interesser.

Man kan spekulere i, hvem der får skældud, når abstrakte tanker bliver til praktisk hverdag.

Og der er en hel bunke taktiske overvejelser i forbindelse med den grønne omstilling.

Det er åbenlyst for visse partier, hvor de bør placere sig, men for lige netop Socialdemokratiet og Venstre, er det ikke nogen enkel sag.

Socialdemokraterne har mange vælgere, der har et produktionsjob og Venstre har mange vælgere, der har tilknytning til landbrug og fiskeri.

Men de to partier skal faktisk kunne rumme en perlerække (ofte) modsatrettede interesser.

Det er derfor, de foreløbigt giver flere garantier om, hvad der IKKE skal ske end præsenterer løsninger på, hvordan man vil nå målsætningerne.

Målsætninger, der er så ambitiøse, at der simpelthen allerede nu er udstedt for mange garantier om fritagelse.

Og det ligner allerede et benbrækkende benspænd for en bred politisk aftale.