Onsdag i denne uge stod det klart, at Radio24syv fra i næste uge er fortid, selvom flere politikere nu vil have gennemgået forløbet, og en enkelt endda taler for, at udbudsrunden skal gå om.

Men hvem har egentligt ansvaret for kanalens fald?

Radio24Syv startede som Per Stig Møllers projekt.

Han var kulturminister i en borgerlig regering, hvor ministrene ofte var enige om, at den eneste måde at bevare det gode humør på var ved at undgå at lytte til P1.

Per Stig Møller udbød en kanal, som skulle være et alternativ til DR, indholdet skulle være taleradio om samfund og kultur – og der skulle være penge til at lave noget af kvalitet.

På Christiansborg fnes man i hjørnerne over 'Radio Møller', ligesom store dele af mediedanmark anså flowradio for en døende patient.

Kanalen blev til Radio24syv, og her otte år og 800 mio. skattekroner senere kan man konstatere, at det har været vildt og nogle gange langt over stregen.

I 2018 var det så en anden borgerlig regerings kulturminister, Mette Bock, der smed Radio24syv på forhandlingsbordet.

Det var en del af optakten til det medieforlig, der endte som en ren blå aftale, hvor den politiske bøf i virkeligheden var en kæmpebesparelse på DR's budget.

Siden er DR-besparelsen nærmest druknet i omtalen af Radio24syv.

I de forhandlinger smed DF på bordet, at de ville have Radio24syv til Jylland, fordi man ser verden derfra, hvor man står.

Det skete midt i den tidligere regerings udflytningsbølge. Hvert eneste lille offentlige kontor i hovedstaden blev gransket for, om det kunne flyttes til provinsen.

En dagsorden, som også Socialdemokraterne koblede sig på – og siden førte valgkamp på.

I dagens mediebilleder står det, som om Radio24syv blev slået ihjel af DF og Socialdemokraterne, fordi de ikke kunne tåle mosten af kritisk journalistik og satire.

Men man glemmer, at DF var med i det medieforlig, der skabte Radio24syv, og at det medieforlig, der lukkede kanalen, også omfattede Venstre, De Konservative og Liberal Alliance. S stod helt udenfor.

Derfra kom den nu afsluttede anden runde om en dab-kanal, som denne regering lod køre – og som onsdag nåede sin foreløbige afslutning med en afgørelse, der får Radio og tv-nævnet til at ligne nogen på en politisk opgave eller nogle med meget lidt forstand på medier.

Så hvem slog Radio24syv ihjel?

Svaret er helt enkelt: De mere end 90 mandater fra VLAK-regeringen og DF, som stemte for seneste medieforlig. Ingen andre. Resten er bare rod og konspirationsteorier.

Men i otte år viste Radio24syv, at utæmmet kreativitet skaber bedre radio – også hos konkurrenten hos DR.