Sommerferien er forbi, og hakkejernet skal frem fra det politiske værktøjsskur. Social dumping spreder sig som ukrudt i en varm have, og vi skal straks være over det, uanset i hvilken form ukrudtet spirer frem.

Valget viste et flertal for at holde hånden under det regulerede, organiserede og civiliserede arbejdsmarked. Tak for det, og nu skal vi i gang.

Jeg går ud fra, at regeringen vil være med til at stoppe udsalget. Danske lønmodtagere skal ikke på røv og albuer konkurreres ud af deres egne jobs. Udenlandske firmaer og ansatte er velkomne i Danmark, men kun når de arbejder på danske vilkår.

I ”Forståelsespapiret” mellem regeringen og støttepartierne er man enige om, at udlændinge i visse fag på visse virksomheder kan være en del af løsningen. Det er helt fint, når det foregår kontrolleret og efter aftale.

Men Danmarks fordør skal ikke generelt åbnes for endnu flere billigere lønmodtagere. Arbejdsgiverne vil selvfølgelig helst slippe så billigt som muligt og have mange jobansøgere at vælge og vrage imellem.

En nedadgående dødsspiral for løn- og arbejdsforhold forer arbejdsgivernes lommer, men det underminerer velfærdssamfundet og trygheden.

Jeg er helt med på at fjerne unødigt bøvl og bureaukrati for virksomhederne. Det skal bare ikke samtidig være billigere at hente ansatte fra f.eks. Mexico, Indien, Brasilien og Kina.

Hvis firmaerne er pressede, kunne de begynde at interessere sig for de cirka 16 millioner arbejdsløse i EU.

Arbejdsgiverforeningerne er evigt sultne efter en uendelig strøm af arbejdskraft, og der lyder en jammer og klage over den såkaldte ”beløbsordning”, som er en minimumsløn for ansatte, der kommer fra ikke-EU-lande.

Nogle virksomheder optræder jævnligt i medierne om manglen på eksempelvis ingeniører og IT-specialister. Det kan vel ikke være den nuværende mindstebetaling, der er på niveau med en lærerløn, der skræmmer? Med mindre det igen drejer sig om genveje til systematisk løndumping.

Nogle partier synger konstant og hele tiden den gamle trætte og falske sang, hvor omkvædet er at »øge arbejdsudbuddet«. Det vil sige, at trække flere mennesker ind på arbejdsmarkedet. Altså ikke flere jobs, men flere folk.

Er der mange, der leder efter job, kan arbejdsgiverne holde lønningerne nede og disciplinere de ansatte, så de ikke kommer for godt i gang med at slås for bedre forhold. Profitterne er på himmelflugt i firmaerne, og det er på tide med en mere fair fordeling.

Ja, der er brug for udlændinge på det danske arbejdsmarked, men det skal ikke bruges til at lægge en dæmper på lønudviklingen. Det må heller ikke være en kynisk overspringshandling, som tager opmærksomheden væk fra den virkelige opgave: at skabe uddannelse og jobs til de mennesker, som bor her i landet.

52.000 mellem 25 og 30 år har ingen uddannelse og er heller ikke i gang med en. Mere end 10.000 unge leder efter en praktikplads for at gennemføre deres faglige uddannelse. Og der er stadig titusinder ledige og modtagere af kontanthjælp.

Mennesker med handicap har svært ved at komme i gang, køen efter fleksjob er lang, og masser af kortuddannede har brug for videreuddannelse.

Investeringer i et trygt og sikkert arbejdsmiljø vil også holde folk i beskæftigelse i stedet for sygemeldinger og rå nedslidning. Der er nok at tage fat på, og det kan faktisk lade sig gøre.