Almindelige lønarbejdere tromles ved alle valg, og folketingsvalget var ingen undtagelse.

Alle partier vil gerne have lønarbejdernes stemmer, men ingen gør sig tilstrækkelig umage for, at kortuddannede vælges til politiske tillidshverv.

Vi har et historisk skævt socialt sammensat Folketing, og Danmark har et demokratisk underskud, som er til at føle på. Undersøgelser viser, at 70 procent af befolkningen ønsker, at politikerne i højere grad ligner dem selv, men udviklingen går den vej, hønsene skraber, altså tilbage.

Faglærte og ufaglærte udgør over 60 procent af befolkningen, men under 20 procent af Folketinget. Akademikerne sidder på langt over halvdelen af stolene, men udgør kun ca. 10 procent af befolkningen.

Arbejdere er blevet sociologiens truede dyreart i politik. For bare få årtier siden så det markant anderledes ud, hvor kortuddannede var langt bedre repræsenteret. Hvorfor falder denne debat under radaren i medierne?

Der er fortsat en kønsmæssig ubalance i Folketinget, og det er dårlig stil, at kvinder er stærkt underrepræsenteret i den nye regering. Flere medier har allerede grundig beskæftiget sig med den helt relevante udfordring, for det er håbløst gammeldags med mandlig dominans i politik.

SF gør, hvad vi kan for at rette op, og vores folketingsgruppe består af elleve kvinder og tre mænd, og begge vores medlemmer af Europa-Parlamentet er kvinder. Men det er vel også åbenlyst, at afstanden mellem to kvinder, hvoraf den ene er ufaglært og den anden læge, er langt større end mellem en kvindelig og mandlig læge.

Da jeg var ung tømrersvend, stemte det overvældende flertal af fagforeningens medlemmer på Socialdemokratiet eller venstrefløjen, i dag er det et mindretal. Centrum-venstres sociale basis har forrykket sig, og det er, som når de tektoniske plader ramler sammen.

Mette Frederiksen præsenterde i slutningen af juni sin socialdemokratiske mindretalsregering på Amalienborg i København.
Mette Frederiksen præsenterde i slutningen af juni sin socialdemokratiske mindretalsregering på Amalienborg i København. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Det trækker mange spor efter sig.

Hvis Folketinget havde en social sammensætning, som lignede befolkningen, er det sandsynligt, at mange kampe ville have en lettere gang på jorden: social dumping, pensionsalderen, vilkår for arbejdsløse og manglen på praktikpladser. I dag er det i højere grad middelklassens og elitens tanker og hverdag, der definerer politik.

I denne valgkamp så vi heldigvis, at et brændende spørgsmål for mange lønarbejdere, nemlig tidligere pension, blev et tema. Æren for dette tilfalder fagbevægelsen.

2019 blev året, hvor centrum-venstrefløjen fik en ny start på baggrund af håb om forandringer. Folketingsvalget gav et fodfæste, som vi ikke har set siden begyndelsen af 1970'erne, og Danmark er et lyspunkt i en verden, hvor det yderste nationalistiske højre marcherer.

Fundamentet for fremtidens progressive centrum-venstre skal gøres stærkere og fremtidssikres gennem ægte folkelighed. Et nødvendigt skridt vil være partiernes evne og beslutsomhed om at få flere kortuddannede valgt som kandidater til Folketinget, byråd og regionsråd.

Den sociale skævhed ved folketingsvalget i juni er ikke behandlet i medierne. Politikeres erhvervserfaring har været oppe at vende, men ikke deres uddannelsesmæssige baggrund.

Hvis den samme ekstreme forskel i repræsentation slog igennem i forhold til kvinder eller unge, ville landet stå på den anden ende, og alle politiske klogeåger ville analysere dette demokratiske underskud.

Men der sker ikke en snus, for hva' faen, det drejer sig jo bare om arbejdere.