Mangler vi 'hænder' i Danmark?

Det fremgår af medierne, det bliver ofte sagt af politikere, og arbejdsgivere råber det konstant ud over hustagene. Men jeg vil bo i et samfund og ikke på en fabrik.

Virksomhedernes sult efter arbejdskraft skal ikke stilles til enhver tid, i enhver branche overalt i landet på samme tid. Samfundet skal hænge sammen, og det er vigtigere end firmaers årsregnskaber.

Der er ikke bare brug for 'hænder.'  Vi har brug for hænder, som ved, hvad de laver. Når der i perioder kan være mangel på uddannede ansøgere til ledige job, er det snedige svar faktisk: uddannelse.

Desværre er der i årevis blevet sparet på netop uddannelse, herunder en milliard på nye kvalifikationer til arbejdsløse. Gymnasier og erhvervsskoler har også mærket leen høste i alle budgetter, og nu står en række VUC'er til at lukke. Det er som at slukke en ildebrand med benzin.

Så kommer en overspringshandling på bordet. Grib telefonen, ring til et vikarbureau, og kort efter står udlændinge klar. Senest vil højrefløjen, støttet af Alternativet, åbne Danmarks fordør for billige arbejdere fra Indien, Mexico, Brasilien, Kina og flere andre lande. Der var heldigvis ikke flertal i Folketinget, så der kommer ingen bukser ud af det skind.

Vores horisont går længere end til virksomhedsporten, for et samfund indeholder mange andre værdier, end dem der koldt kan tælles. Hvornår er arbejdsgiverne mætte? Har de overhovedet en grænse, når det kommer til import af billig arbejdskraft?

Er det 10.000, 100.000 eller måske en million lønarbejdere? Enhver med samfundsansvar kan se, at der må være en grænse. Også sådan helt bogstaveligt.

Det er lidt som manden, der en mørk nat går søgende rundt under en gadelampe. En anden mand kommer forbi og spørger, hvad han leder efter, og får svaret, at han har tabt sine nøgler.

Den hjælpsomme mand tilbyder sin hjælp og spørger, hvor nøglerne er tabt. Det var sket ved nogle buske i nærheden. Overrasket spørger han, hvorfor eftersøgningen så foregår under gadelygten.

'Jo, der er lys her. Der er helt mørkt ved buskene.'

Fristende, men det nytter jo ikke noget. Mange sætter lys på en hurtig og nem løsning, nemlig at sende bud efter udlændinge. Men den eneste holdbare løsning er at uddanne de mennesker, som bor her i landet. Det er mere besværligt, men det er retfærdigt og får samfundet til at hænge sammen.

52.000 mellem 25 og 30 år har ingen uddannelse og er heller ikke i gang med en, over 10.000 unge leder efter en praktikplads for at gennemføre deres faglige uddannelse, og der er stadig titusinder ledige og modtagere af kontanthjælp.

Mennesker med handicap har svært ved at komme i gang, køen efter fleksjob er lang, og masser af kortuddannede har brug for videreuddannelse. Investeringer i et trygt og sikkert arbejdsmiljø vil også holde folk i beskæftigelse i stedet for sygemeldinger og en rå nedslidning. Der er nok at tage fat på.

Det er selvfølgelig ærgerligt, for nogle firmaer, at se profitable ordrer gå ens næse forbi, men trylle- og magibranchen kan ikke pludselig levere alle mulige kvalificerede folk.

Det er ufattelig kortsigtet at springe over, hvor gærdet er lavest, selv om det frister arbejdsgivere på jagt efter billig arbejdskraft og hurtig profit. Trods arbejdsgivernes jammer og klage skal vi vælge løsninger, som er bedst for fællesskabet på langt sigt.