På tirsdag skal hver eneste folketingsmedlem stemme om, hvorvidt tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er værdig til fortsat at sidde i Folketinget. Resultatet er kendt på forhånd. Men det bliver helt sikkert en både historisk og følelsesladet dag.
Dansk Folkeparti har ophævet den clearingaftale, der normalt sikrer, at det ikke er alle MFere, der skal stemme i salen, hver gang der stemmes. Det er en uformel aftale mellem partierne om, at de hver især kan frigive folk til andre opgaver – så længe balancen mellem partierne fastholdes i afstemningerne.
Det er både praktisk og værdsat. Nogle gange kan en MFer, der er uenig med sit parti, endda snige sig udenom en ubehagelig situation, ved at være clearet (altså have fri til andre opgaver) en bestemt dag. Men den går ikke denne gang. Ligesom da man 2. februar i år stemte for at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg, er alle clearinger ophævet.
»Det er væsentligt for os, at man er på pladserne i Folketingssalen. At man kigger hinanden – og ikke mindst Inger Støjberg – i øjnene, når man siger, hvad man mener,« fortæller DFs tidligere formand Pia Kjærsgaard.
Man kan mene, at det er et forsøg på at udskamme folk på. Eller man kan mene, at det er det eneste ordentlige, når et fællesskab smider en folkevalgt ud af det gode selskab. Det kommer i hvert fald til at ske på den måde. Inger Støjberg selv har meddelt, at hun vil være til stede i salen, men ikke selv vil afgive en stemme.
Samtidig mener flere partier nu, at Inger Støjberg, som fik en umiskendelig sikker dom og straf i Rigsretten, burde have været tiltalt for mere end det, som dommen beskæftigede sig med. De mener nemlig, at hun også burde have været tiltalt for at vildlede Folketinget.
Oprindeligt mente Enhedslisten, De Radikale, SF, Alternativet og Liberal Alliance, at anklageskriftet mod den tidligere minister også burde have indeholdt vildledning af Folketinget. Men de udgjorde et mindretal over for Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative. Flere af partierne ærgrer sig stadig over, at det tiltalepunkt slet ikke kom med.
De bakkes op af eksperter, blandt andet professor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, som mener, at det ville have været godt, »hvis rigsretten havde fået lejlighed til at afklare, om Inger Støjberg kunne straffes for vildledning af Folketinget«. Og at det formentligt ville have ført til en hårdere straf.
Der vil utvivlsomt være mange, som tænker: 'Lad hende nu være. Hun har stået rigsretssagen igennem, hun er dømt til ubetinget fængsel, og nu bliver hun ovenikøbet dømt uværdig til at sidde i Folketinget. Har man ikke straffet hende nok nu?'
Men sagen er, at det ikke kun handler om mennesket og politikeren Inger Støjberg. Det handler om Folketingets arbejdsvilkår og muligheder for reelt at kontrollere en regerings arbejde. Det handler om retssikkerheden. Og så handler det faktisk også om Folketingets værdighed. Og Folkets respekt for Folketinget. Det, vi oplever i disse dage, er, at demokratiet svarer igen og tager sig selv alvorligt.
Vi har en regering, som tager magt tilbage fra embedsværket – okay, det går ikke lige fikst hver gang, men det er grundlæggende sundt. Vi har et parlament, som holder regeringen under nidkær kontrol – okay, det ser ikke fikst ud hver gang, men det er sundt. Og vi har set vores retsstat træde uafviseligt i karakter. På den måde viser demokratiet i Danmark muskler. Det skal vi glæde os over.
Men selvfølgelig er det tilladt af have ondt af Inger Støjberg. Politikere lever med, at de kan miste opbakningen blandt vælgerne og ikke blive stemt ind. Men det sker yderst sjældent, at de bliver stemt hjem af deres egne. Det må nive i selv den mest jernhårde værdikriger.
Ugens oprør
Studerende fra indtil videre otte videregående uddannelser har skrevet under på manifestet 'Vi er studenteroprøret ’22'. 12. januar skal de videregående uddannelsesinstitutioner i de fire største byer nemlig aflevere en plan for, hvordan de vil nå et mål om at reducere studiepladserne i de store byer med ti procent. Indtil videre tegner det til, at der bliver nedlagt flere studiepladser, end der bliver udflyttet.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) er uenig i kritikken og mener, det er afgørende, at politikerne »insisterede på at ville påvirke, hvor optaget sker«, for at undgå lukninger af en række uddannelser i mellemstore byer.
Det bliver interessant at følge endnu et slag i den danske saga om land mod by i de kommende måneder.
Ugens mangel
De fleste af os har efterhånden opgivet at følge med i coronapressemøderne, medmindre det på forhånd står klart, at der er nye restriktioner på vej, som vi er nødt til at forholde os til. Men nu gør professor Jens Lundgren opmærksom på, at der faktisk måske mangler en strategi:
»Jeg er ikke sikker på, hvad strategien er for omikronvarianten. Faktisk mener jeg ikke, at der er nogen formuleret strategi. Ikke at gøre noget er jo også en strategi om at lade stå til. Jeg tror ikke, at den strategi er den rigtige og noget, vi kan holde fast i,« sagde han til DR.
Flere partier efterlyste også en strategi forud for fredagens coronamøde.
Nogle gange er uvidenhed lyksalighed. Men det er er da godt, at andre holder øje med strategierne, når nu vi andre mest er optagede af, hvordan vi lægger en sikker julestrategi omkring det benspænd, at alle de mennesker, vi skal se, må vente flere dage på testmuligheder sammen med os. Vi ses i køen!
Ugens fængsel
Regeringen, SF, Konservative og DF indgik onsdag en flerårsaftale om Kriminalforsorgen og et af de problemer, der skulle løses, var pladsmanglen i de danske fængsler.
Derfor har man nu aftalt at sænke straffen for svindel med coronahjælpepakker fra firdobbelt til dobbelt straf. Det er i sandhed et generøst tiltag. Især når man hører om et andet element i aftalen, nemlig det faktum, at regeringen vil leje 300 fængselspladser i Kosovo!
Men bare rolig, det er ikke gode danske kriminelle, der skal afsone i Kosovo – det er naturligvis udvisningsdømte udlændinge.
Herhjemme øger man antallet af fængselspladser og har aftalt, at flere skal afsone i fodlænke, ligesom der skal bygges et nyt fængsel. Helt i tråd med dansk politisk tradition skal udlændinge have det dårligere og danskere have det bedre.
