Statsministeren har styr på butikken. Hun manøvrerede endda rimeligt sikkert igennem et flertal uden om regeringen i denne uges forhandlinger om en hurtigere genåbning af Danmark.

Men et andet flertal (Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti og Konservative - LA støtter også) har lagt en alvorlig snubletråd ud foran regeringen: Krav om en uafhængig evaluering af de politiske beslutninger under corona-krisen.

Det er simpelthen en af de bedste politiske ideer, fra partierne udenom regeringen i flere uger. Måske den bedste.

Venstre gruppeformand Karsten Lauritzen fik hurtigt samlet et flertal for ideen om, at lade fem eksperter med forskellige kompetencer få adgang til interne dokumenter og derefter begå en evaluering, som skal afleveres til Folketinget.

Det er Folketingets opgave at føre kontrol med regeringens arbejde, men det bliver ofte på baggrund af analyser, notater og evalueringer som er udarbejdet af netop regeringen.

Det er fortsat uklart, om manøvren vil lykkes, men ideen er god. Og bærer præg af, at Lauritzen selv for nylig har været minister, han begrunder nemlig kravet med følgende: »Uanset om regeringen er rød eller blå, så vil det være regeringens instinkt at undersøge sig selv, men det er ikke rimeligt i den her situation, og derfor skal der gennemføres en uvildig undersøgelse.«

Han har ret - og han ved det.

Jeg husker selv en evaluering, der blev gennemført internt. Efter det store klimatopmøde i 2009, COP15, konkluderede den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, at man måtte kunne lære noget i alle ministerier af det ikke ligefremt rynkefri forløb.

Det blev til en intern proces, og resultatet kom aldrig til offentlighedens kendskab. Og godt for det, for det var - efter min mening - ikke noget sandfærdigt billede, der blev tegnet.

Foreløbig har justitsminister Nick Hækkerup skudt evalueringen til hjørne med en melding om, at det er for tidligt at sætte evalueringer i gang, mens man stadig krisehåndterer.

Selvom statsministeren klart - og fra start - har sagt, at der vil blive begået fejl, så er det ikke en fuld isolering mod den fejlfinding, der allerede er i gang. Så nu er det regeringen, der skal i tænkeboksen for at finde ud af, hvordan de undgår at miste kontrollen over en afgørende evaluering af deres indsats.

Håndteringen af coronakrisen har reelt blæst alle valgløfter af banen. Det, denne regering først og sidst vil blive målt på, er, om den håndterede krisen korrekt. Så det, der kan ligne noget Christiansborg-fnidder og smagsdommeri, er alt andet.

Det er et giftigt og klogt politisk træk fra partierne bag kravet.

Ugens fejlfinding:

Det var, måtte man forstå på statsministeren, på myndighedernes anbefaling, at regeringen lukkede landet ned i marts. Men fredag såede Jyllands-Posten alvorlig tvivl om, hvorvidt det nu også var sandt, for det fremgik i hvert fald ikke af Søren Brostrøms (altså Sundhedsstyrelsens) papirer.

Fredag kommenterede Mette Frederiksen med, at det var en bred myndighedsgruppe, der rådgav regeringen - og hun ville ikke fortælle, hvorfra netop den konkrete rådgivning stammede.

Det skal hun såmænd nok slippe af sted med, for befolkningen er i overvældende grad på statsministerens side i den sag. Men politikere, eksperter og journalister er ved at få fat i tråde i regeringens sweater.

Der kan godt opstå problematiske huller, når man trækker i dem.

Ugens ø-tænkning:

Både den socialdemokratiske regering og Venstre afviser at bidrage til Macron/Merkels plan for økonomisk genrejsning af EU.

Det undrer tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), som på Twitter skriver: 'Det her kan I da ikke mene. Først pinlig sag om respiratorer til Italien, Skal vi nu igen svigte Europæisk solidaritet?

Det er det indre marked, der er på spil, hundredtusindvis af arbejdspladser i DK. Seriously?' Men ja, de mener det. Dels er Danmark en del af det, man kalder spareklubben i EU, som gerne vil barbere budgetterne ned.

Dels er Merkel/Macron-pakken absolut ikke skruet sammen, som en dansk økonom ville gøre det. Og så er det krop-umuligt at forsvare overfor danske vælgere, hvorfor man skal poste penge sydpå, når landet selv har udfordringer nok. Det er kun en radikal, der for alvor prøver kræfter med det argument.

Men godt for det.

Ugens gentagelse:

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har gentaget sine budskaber om 'barnebrude' i så mange variationer på sociale medier i denne uge, at mans skulle tro hun var en LP, der kørte i hak.

Årsagen er enkel: Hun kæmper for sit martyrium, mens Instrukskommissonens afhøringer og dokumenter ligner en løkke, der strammes om ministeren, som i øvrigt selv skal vidne søndag og mandag. Inger Støjberg kæmper for sit politiske liv, og det gør hun effektivt.

Følger man debattrådene på sociale medier, så er der ingen, der er uberørte af Støjbergs argumentation om barnebrude, selvom det slet ikke er det, kommissionens arbejde handler om. Det kunne have handlet om kummefrysere eller ispinde - det kommissionen undersøger er en ulovlig instruks.

Altså om retsstaten fungerer, som den skal. Men det skulle man ikke tro, for Støjbergs argumentation er som baggrundsmuzak i elevatoren. Konstant, trættende, men den sætter sig på hjernen af enhver passager.