Hovedtemaet i statsminister Mette Frederiksens første nytårstale var børn, udsatte børn – i Danmark, vel at mærke.

Og helt i Frederiksens ånd og stil varslede statsministeren, at man skulle tage hårdere fat for at vise omsorg.

Blandt andet med tvangsbortadoptioner og indgreb i familier med anden etnisk baggrund end dansk, hvor man eksempelvis slår sine børn.

Men kæden hoppede af, da Socialdemokratiet smed en kampagnevideo på nettet, der skulle følge op på talen.

En række unge i håndboldhal træder to skridt frem, hvis de for eksempel ’kan få hjælp med lektier’, eller hvis ’din mor har færdiggjort uddannelse på universitetet’.

Det er Per Larsen, der stiller spørgsmålene. Han er helt perfekt castet i den rolle som både tidligere chefpolitiinspektør og formand for Børnerådet og en helt igennem rar mand.

Og selvfølgelig viser det sig, at nogen til sidst er så tæt på målet, at det er nemt at score, mens det er umuligt for andre.

Og ind træder børnenes statsminister og samler den bold op, der ikke kom i mål.

Der er bare to problemer.

For det første er kampagnevideoen en temmelig direkte kopi af en amerikansk udgave fra oktober 2017, som gik verden rundt.

Og for det andet er der ingen unge med anden etnisk baggrund end dansk med i S-videoen, hvor den danske sang i den grad er en ung, blond pige.

Og man bliver næsten bedt om at opdage manglen, da sidste opgave før håndboldkastet er at træde to skridt frem, ’hvis du aldrig har følt dig diskrimineret pga. dit køn, din hudfarve eller din seksualitet’.

Ifølge S er det et hændeligt uheld, da der ikke mødte nogle brune unge op den dag. Man havde inviteret fra en skole i Brøndby, og det var dem, der dukkede op… og så nogle DSUere.

Samlet set vil flere danskere se S-videoen end ellers, fordi den er afsløret som en kopi af en langt stærkere amerikansk udgave.

Så pyt med det.

Men S har skabt et problem for sig selv i alle fremtidige kampagnefilm, hvor danskere af alle hudtoner fremover vil deltage i legen ’find Fatima’.

Det var næppe meningen.

Det mest overraskende er, at ingen endnu har kritiseret S for at lade sig trække rundt i manegen af sådan nogle multi-kulti-hensyn.

Der er åbenlyst et par lavthængende frugter at plukke fra anti-krænkelsestræet.

Pernille Skipper

Det er et utaknemlig job, når ens vigtigste opgave i ugen er at kommentere på en andens tale - nemlig statsministerens.

Men Pernille Skipper fandt en øm tå - og jokkede en sylespids stilethæl direkte ned i den.

Dermed viste hun stort fagligt kendskab til området, hun viste tænder som støtteparti, og hun kom endda med en konkret løsning, nemlig et loft på maksimalt 25 børnesager per sagsbehandler.

Og så stod det i skærende kontrast til SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, der igen faldt i rollen som hjælpe-socialdemokrat.

Dermed står Skipper igen alene som den rene røde partileder. Fuld plade.

Mette Frederiksen

Den første nytårstale er holdt, og uanset om man syntes, den var god eller dårlig, er faktum, at alle taler om udsatte børn nu, og ingen er i tvivl om, at Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister.

Om det lykkes er en anden sag.

Men denne i denne uge har hun bestemt, hvad vi skal tale om - og det er præcis, hvad en statsminister skal gøre den første uge i et nyt år.

Jakob Ellemann-Jensen

Denne uge er bare statsministerens, fordi hun har den store direkte tv-tale til nationen som platform, men Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, gjorde klogt brug af sine egne platforme og til at dele sin egen nytårstale på sociale medier - og før Statsministerens var holdt.

Han stillede også selv op til interviews efter statsministerens tale - hvilken befrielse, at han ikke er for fin til den slags og ikke sender en politisk ordfører, som S havde for vane at gøre i opposition.

Men hvorfor var han så forbistret enig med statsministeren? Han kunne for eksempel. have angrebet den totale mangel på udenrigspolitik, som regeringen indtil nu står for - og som blev tydeligt i nytårstalen.

Det er ovenikøbet et politikområde, der klæder ham.

Ugens farvel

Socialdemokratiets første og eneste kvindelige MF’er med indvandrerbaggrund, Yildiz Akdogan (valgt ind første gang i 2007), meddelte i denne uge, at hun trækker sig som folketingskandidat i Brønshøjkredsen.

Man kan spekulere i, om det, man forsøgte at gøre med Mette Gjerskov i Roskilde, mon er lykkedes i dette tilfælde.

Det er i hvert fald påfaldende, hvordan de kvinder, der er kritiske overfor den udlændingepolitiske linje i S, pludselig møder så massiv og organiseret modstand i deres baglande - som de ellers har plejet godt.