Tidligere folketingsmedlem for Alternativet René Gade har stiftet et nyt parti, Lykkepartiet.

Mildt sagt en nyskabelse i dansk politik, som vil blive genstand for talrige morsomheder, men som måske også får banket rust af en både højaktuel og vigtig debat om politikeres demokratiske kompas.

Det er nok ikke undsluppet manges opmærksomhed, at Lykkepartiet vil afskaffe statsministerposten og i stedet finde en kvalificeret leder udefra.

Det er naturligvis spektakulært, men partier vælges som regel på deres politik, og her adskiller Lykkepartiet sig på næsten revolutionær vis fra andre partier.

Lykkepartiet har indtil nu ikke rigtig nogen politik. Ideen er nemlig, at 'man samler blokkene i ét parti fra starten'. Det kan naturligvis minde om en gruppe løsgængere, men de potentielle politikere for partiet skal binde sig til et demokratisk program, som Gade har defineret fra start. Et program, der også lægger begrænsninger på politikerne.

For eksempel vil partiet ophæve politikernes immunitet, ligesom man vil lægge loft over udlandsrejser.

Til gengæld skal de i praktik tre uger hvert år, ligesom de skal på teambuilding.

Åbenhed og gennemsigtighed skal øges med lobbyregister, tilpasset offentlighedslov og fælles databaser over eksperter. Og så skal man bruge teknologi til at sprede folketingsmedlemmerne geografisk - de skal altså kunne bruge eksempelvis teammøder, så de kan være mere til stede i hele landet uden at skulle fistre til København hele tiden.

Ifølge partistifteren handler det om at genskabe tillid til det politiske system. René Gade mener, at mange af de demokratiske rammer er på plads, men at de eksisterende partier ikke bruger dem. For eksempel fremhæver han, at der i grundloven ikke står noget om partier, men derimod om, at man som folketingsmedlem skal dele sig efter anskuelse.

Lykkepartiet kan umiddelbart minde om Alternativet på den måde, at oprettelsen af et parti nærmest er en måde at sparke en dagsorden ind på scenen. For Alternativet var det den grønne dagsorden og en ny politisk kultur. Lykkepartiets ærinde er at skabe en reformation for demokratisk tænkning - tilføjet moderne business-tilgange til ledelse, teambuilding og teknologi.

Navnet Lykkepartiet kan jo umiddelbart lyde lidt hippieagtigt, men på mange måder er fundamentet mere moderne business-tænkning. Husk på, det hotteste blandt topchefer lige nu er et stærkt moralsk kompas.

Det er ikke umiddelbart et parti, man ser storme ind på Christiansborg. Men en god debat om en demokratisk dannelse på Christiansborg virker ganske tiltrængt ovenpå en periode, hvor det er fløjtet om ørerne på os med vidtgående bemyndigelser, og hvor myndigheder har haft mere indflydelse end de politiske partier, der ikke sidder i regering.

Men det hele afhænger af, om René Gade kan få sin bly-ballon til at flyve. 

Ugens brøler:

Departementschefen i Sundhedsministeriet har i marts sendt en mail til danskernes sundhedsdarling Søren Brostrøm, hvor han skriver: 'Før du svarer, skal du forlade ansvaret for proportionalitet i anerkendelse af et ekstremt forsigtighedsprincip.'

Det fik straks forvaltningseksperters øjenbryn helt op i hårgrænsen. Mange udleder, at Brostrøm dermed blev bedt om at tilsidesætte sin faglighed. Embedsmænd skal altid rådgive under skyldig hensyntagen til proportionalitet, hvilket oversat til jævnt dansk betyder, at man ikke skal skyde gråspurve med kanoner.

Men der er intet i vejen for, at en regering beder om beregninger ud fra bestemte forudsætninger. Så skal det bare fremgå tydeligt, at beregninger altså er baseret på noget andet end de almindelige principper. Det har tilsyneladende ikke været tilfældet i coronakrisen.

Ugens solidariske:

Det hører til sjældenhederne, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen blander sig i dansk politik, men i denne uge revsede han regeringen og Folketinget for, at de ikke bakker op om Europa-Kommissionens gigantiske økonomiske hjælpepakke med forklaringen, at »det slet ikke på nogen som helst måde kan tjene danske interesser«.

Den danske regering har sammen med Østrig, Holland og Sverige afvist at udbetale støtte, der ikke skal tilbagebetales. Det er ikke, fordi Fogh er uenig i det sunde princip, ej heller at Sydeuropa trænger til at gennemføre nogle hårde reformer. Han mener bare ikke, coronakrisen er den rette anledning.

Det lyder forunderligt meget som solidaritet.

Ugens vrøvl:

Over for flere medier har Inger Støjberg omtalt den berømte pressemeddelelse fra 'instrukssagen' som netop en instruks.

Det var da også den, der reelt blev forvaltet efter. Men i kommissionen trak Støjberg i denne uge de udsagn tilbage. Det var noget »vrøvl«, måtte man forstå. Og hvis det er vrøvl, så hænger hendes forsvar godt sammen.

Det giver mening… men kun hvis man husker minister Støjberg og hendes tidligere særlige rådgiver som sådan nogle, der generelt var lidt sjuskede med ministerens udtalelser. Den minister, der igennem årene er blevet rost til skyerne for netop politisk kommunikation.