I dag er jeg så f…… vred, at jeg kunne eksplodere. Jeg er faktisk så vred, at jeg seriøst kunne give Mike Tyson kamp til stregen.

Jeg har lyst til at slå nogen i gulvet eller stille mig på en strand og bare skrige ud i det blå.

Og jeg sidder som en idiot i min bil, imens jeg skiftevis taler højt til mig selv eller bider tænderne sammen. Jeg siger bare, stakkels den, der kommer til at dytte ad mig i dag!

For vrede er jo en naturlig, menneskelig grundfølelse nøjagtig ligesom f.eks. glæde og angst. Vi mærker den alle, hele livet igennem. Og dog har vi det alle meget forskelligt med netop denne følelse.

Nogle mennesker nærmest dyrker den, mens andre er vokset op med, at den slet ikke er velkommen. For mig at se er vrede en følelse, vi som samfund har misforstået lidt og har lidt berøringsangst over for.

For vrede kan jo både være 'godt' og 'skidt', alt afhængig af hvordan man 'bruger' den, og hvornår den kommer til udtryk. Det er jo ikke så smart at få vredesudbrud, hver gang børnene ikke lige har ryddet op, eller hvis køen er for lang i supermarkedet.

Og derfor har der også været meget fokus på, hvad man kan gøre, når vreden bliver ukonstruktiv, aggressiv og kommer til at overtage ens liv. Der findes et hav af anger management-kurser, fordi mange netop kæmper med at få kontrol og mere forståelse omkring deres vrede.

For vreden fortæller os jo noget. Den har en årsag. Og den handler om at føle sig trådt på, uretfærdigt behandlet eller nedgjort. Det føles som en trussel. Den har også en energifrekvens og skal manifisteres på den ene eller anden måde, for at blive forløst og forsvinde.

Men hvis man har lært fra barnsben, at vrede ikke må vises, eller at der ikke er 'plads' til denne følelse, vil man også lære at holde den inde, skubbe den væk og ikke give udtryk for den.

Faren er så bare, at denne energiladede følelse kommer til at ligge og ulme og kan skabe ubalancer i kroppen og/eller problemer i voksenlivet.

Der er mange, der vil sige, at de aldrig bliver vrede, og at de udadtil altid virker rolige og fattede. Det kan være, fordi man i sin fortid har været vidne til en negativ måde at udtrykke vrede på.

Men denne spænding eksisterer stadig og fylder den emotionelle rygsæk godt op. Og derfor kan en tilsyneladende ligegyldig situation 'trigge' en enorm vrede. Ligeledes er vores forhold til vrede og måden at udtrykke/ikke udtrykke den på kimen til afstand og opbrud af mange parforhold.

For vi vil jo naturligt overskride hinandens grænser eller såre hinanden. Det afgørende er så, hvordan vi håndterer det. Om vi kan mødes i vreden og forløse den sammen, eller om den adskiller for meget.

I psykologien siger man: 'Whatever you resist, persist. Whatever you embrace, resolves'.

Dette betyder: Hvad du tager afstand fra og ikke tager stilling til, forbliver. Hvad du 'går ind i' og mærker, forløses. Negative følelser, der fylder meget, kan ikke ties væk. Men skal italesættes, mærkes og forløses.

Så lad os lige byde den konstruktive vrede lidt mere velkommen hos os selv og vores børn, så de lærer, at den er naturlig og skal tages alvorligt. Lad den komme til udtryk på autentiske måder såsom i samtaler, skrevne breve, på jobbet, slåen i puder eller skrigepuder.

Jeg kender flere terapeuter, der arbejder med 'skrigepuder'.

Ja, du læste rigtigt. En lyddæmpende pude, som man kan holde op foran munden og skrige ind i. For på den måde at få forløst den vrede, som sidder i krop og sind. Der er nemlig konstruktive måder at udtrykke vreden på, så vi kan bevare ærlige og sunde forhold til mennesker omkring os, selv under svære omstændigheder.

Den vrede energi kan være yderst produktiv eller destruktiv. Men vi kan bruge den konstruktivt til at markere vores grænser, så vi ikke bliver vrede over at blive udnyttet, manipuleret eller ikke respekteret.

Negative følelser er ubehagelige, men brugbare og vigtige. De er advarselssignaler om, at vi måske er i fare, eller at vi skal tage 'action'.