Jeg har en veninde, der har mistet sin søn. Og hun fortalte mig engang, at hun efter lang tid i sorg pludselig følte, at hun blev nødt til at beslutte sig for enten at 'gå ned' eller at 'gå op' på situationen, som hun sagde.

Hun valgte heldigvis det sidste. Således at hun i dag med ro og en inspirerende livsvisdom kan sige: Lad aldrig en god krise gå til spilde.

Vi skal nemlig alle igennem svære perioder i livet. Det er en del af livets puls, som går op og ned. En del af det at være i live. Perioder, hvor vi mister kontrol, forudsigelighed eller retning.

Og det føles utrygt og skræmmende.

Det føles måske lidt som at sidde i en robåd, hvor dine årer pludselig er blevet taget fra dig. Du kan hverken komme frem eller tilbage og aner ikke, hvor du ender. En form for undtagelsestilstand, hvor ens vante vaner og værdier pludseligt bliver revet væk af stormen.

For vi falder jo i livet. Alle sammen. Rig, fattig. Ung eller gammel. Psykolog eller ej. Skilsmisse, dødsfald, fyring, flytning, ulykke, sygdom. Livet kan tage pludselige drejninger. Men sjovt nok lærer vi ikke så meget om at falde, og hvordan man rejser sig.

Det står ikke ligefrem øverst på skoleskemaet mandag morgen. 'Godmorgen, unger! Vi starter ugen ud med en snak om, hvordan vi håndterer kriser i livet.' Og det er nok også de færreste forældre, der lige prioriterer at vende livets mere alvorlige sider, når der til hverdag skal laves lektier, mad og lægges positive billeder op på de sociale medier.

Vi glemmer måske ofte i snakken om succes, gode karakterer og det at 'klare sig godt', at de fleste succesfulde mennesker er faldet et hav af gange. Og at det i mange tilfælde netop er faldene, der har skabt deres succes, deres udvikling som mennesker. Deres drive og målrettethed.

Så når vi sidder i robåden uden de vante årer til at skubbe os frem, bliver vi nødt til at tage nogle helt anderledes og mere 'åndelige' årer i brug for at komme på rette kurs igen. Disse årer er lavet af: kærlighed, medfølelse, tillid og sårbarhed.

Kærlighed: Omgiv dig med mennesker, der støtter og øser af kærlighed og forståelse. Mennesker, der har tid og lyst til at have fokus på din situation.

Medfølelse: Hav medfølelse til dig selv. Kriser er tiden til egenomsorg og til at vende blikket lidt indad. Vær god ved dig selv. Stryg dig selv på kinden. Tag i spa, sig nej, gå glip af, læs en bog, gå ture, sov ordentligt. Skru ned for tempoet og tænk og mærk og bare vær. Læste engang et sted, at f.eks. kærestesorg er noget af det 'bedste', hvis man virkelig vil lære at elske sig selv.

Tillid: Hav tillid til, at det er en periode, der er svær. Alt er konstant foranderligt, og livsomstændigheder/mennesker kommer og går. Også den måde, du har det på lige nu. Vi kan ikke kontrollere alting. Hav tillid til, at tingene sker af en grund. Den del kan være svær, for der er meget, vi måske først forstår lang tid efter. Mind dig selv om det ofte. Eller bed en bøn til noget større end dig selv. 'Give it to God and go to sleep.'

Sårbarhed: Ræk ud efter nogen og del din smerte. En ven, et fælles forum, en psykolog. Det afstresser, og man er pludselig to eller flere om at bære smerten. Det kan være en udfordring for mange, fordi vi ofte er opdraget til at klare alting selv. Og fordi vi har det med at tolke nogle kriser som nederlag eller fiasko. Særligt for mange mænd kan dette være svært, fordi 'store drenge ikke græder'. Sårbarhed bliver ofte forbundet med svaghed og det at miste kontrol, hvilket er virkelig skadeligt og trist. For det at være sårbar kræver afsindigt mod og skaber kontakt til en ny stærk, ægte og menneskelig del af dig.

Og som det gamle ordsprog siger: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Der er nemlig som regel en gave/en læring, som følger med i faldet. Det kan være, at du i en skilsmisse lærer noget om intimitet og commitment, et pludseligt dødsfald lærer noget om nu'et og taknemmelighed, eller at en sygdom viser vejen til et sundere liv. Søg efter gaven.