Hvad er det vigtigste i forælderskabet i dag? Det spørgsmål har selvfølgelig ikke kun et enkelt svar, for der er mange ben, man skal stå på som forælder.

At kunne sætte grænser, at kunne lytte, udvise empati, at være nærværende på trods af travlhed og opbrudte familier, bruge tid sammen eller at kunne tale åbent om følelser. Svarene kan være mange og alle vigtige.

I min sidste bog ’Det gør ondt i maven, mor’ sætter familieterapeut Iben Sandahl og jeg fokus på, hvad, vi oplever, er de ni vigtigste elementer i forælderskabet i dag.

For tristhed, ensomhed og angst er blevet normale tilstande for rigtig mange børn og unge, og hver dag sygemeldes børn i skolerne pga. stress. Og som børneforsker og professor, Per Schultz Jørgensen, meget rigtigt siger, så står det ikke for godt til med barndommen i et af verdens lykkeligste lande.

Forælderskabet i dets essens handler jo om meget mere end madpakker, institutioner og forælderintra. Det handler nemlig om at få skabt et robust selvværd som fundament og styring for vores børns liv.

Og det gøres bl.a. gennem de berøringer, kærtegn og sansninger, vi har med vores dyrebareste. Den fysiske kontakt – som vi hurtigt kan komme til at glemme og nedprioritere i hverdagens rutiner.

Og det er en skam, for ligesom kropskontakten er livsnødvendig for den nyfødte – på lige fod med mad og drikke – er den det også igennem barndommen, ungdommen og for den voksne.

Når vi nusser, aer og er tætte med vores børn, bliver det autonome nervesystem stimuleret. Mængden af stresshormoner falder, samtidig med at mængden af hormonet oxytocin stiger. Også kaldet kærlighedshormonet, fordi det udløses ved berøring og har betydning for tilknytning til andre mennesker.

Med daglig kropskontakt giver vi som forældre den ro og nærhed, der gør dem meget bedre i stand til at håndtere de udfordringer, barnet møder i hverdagen. Men i takt med at det bliver ældre, sker der desværre ofte det, at berøringer og den nære kontakt bliver mindre.

Det er ærgerligt, da nærhed og berøring stadig er betydningsfulde for barnets trivsel og udvikling.

Jeg har for eksempel som skilsmisseforælder ofte følt en meget varierende kontakt til mine børn, fordi jeg ikke har været sammen med dem hele tiden. Hverdagen går så hurtigt, når man kun er sammen med sine børn halvdelen af tiden.

Og det har gjort mig ked af det, at forbindelsen var så skiftende. Derfor har jeg gjort det til en vane, bl.a. at ’tjekke ind’ hos dem gennem øjenkontakt.

Det betyder, at jeg bevidst søger forbindelsen gennem øjenkontakten (som jo er sjælens spejl), og som er noget af det nemmeste og hurtigste, vi kan gøre med vores børn.

Jeg husker altid mig selv på ’de tre øjne’. Øjenkontakten, øjenhøjde og øjeblikke. Når vi har øjenkontakt i øjenhøjde, skaber vi smukke øjeblikke. For der er noget magisk ved øjnene. Det ved vi godt. Og når vi holder øjenkontakt, giver vi det andet menneske følelsen af, at vi virkelig ser dem.

At vi mødes på et dybere plan. Og det er noget af det allervigtigste for børn (og noget som kendetegner graden af forbindelse i et parforhold!).

At bringe sig i øjenhøjde vil sige at gå ned i knæ eller sætte barnet op på et bord for at tale. Er det større børn, giver det mening at sætte sig i samme højde. For så sker der et skift i forholdet og måden at kommunikere på.

Så se dit barn i øjnene, sid tæt, masser deres fine fødder, kild på ryggen, kys i ansigtet, eller hold den krammer i lidt længere tid. Selvfølgelig med respekt for deres grænser, da nogle børn er mere fysiske end andre. Men ofte taler og tænker vi mere, end vi mærker og sanser.

Børn stiller os nemlig disse tre spørgsmål hver dag: Ser du mig? Høre du mig? og gør jeg en forskel i dit liv?