»Hvordan er det anderledes at få et barn senere i livet?«
For søren, hvor har jeg fået det spørgsmål mange gange. Men der er jo mange kvinder, der overvejer at få ’den sidste’ eller sågar ’den første’ lidt senere i livet. Så her kommer et lynkursus i ’efternøleren’.
Forleden dag var jeg med i en podcast, som skulle handle om at få en efternøler, hvilket satte mange tanker og følelser i gang. For hvornår ved man, om man er parat til lige at ’nappe den sidste’?
Det sætter et hav af overvejelser i gang, for der er selvsagt kæmpe forskel på at få et barn, når man er i 20'erne – hvor maveskindet er stramt, og søvn ikke er noget, man går synderligt op i alligevel – og så at få et barn i 40'erne, når man i tredje måned ligner en træningsbold fra et fitnesscenter, og når søvn i mellemtiden er gået hen og blive et livsmantra.
Kan min krop tåle det? Hvordan bliver graviditeten denne gang? Er det at udfordre skæbnen, når man har to sunde børn i forvejen? Magter jeg natteroderi, bleer, sutter og neonfarvet legetøj igen? Kan vores forhold klare det? Vil jeg gerne være i familie med en ny familie resten af livet?
Jeg har fået et barn i mine 20'er, et i mine 30'er og et i mine 40'er. Og hvis min mormor havde levet endnu, havde hun med et meget alvorligt blik kigget mig i øjnene og sagt: »Vor herre bevares, min skat,« fordi hun selv fik barn som 18-årig!
Selv forstår jeg det heller ikke rigtigt, for jeg er typen, der lige så godt kunne have fået en enkelt. Men sådan har livet det jo med at velsigne os med de børn, vi nu engang skal have.
Det sværeste ved ’en nøler’: At miste frihed. En frihed, som normalt kommer igen på dette tidspunkt i livet, når børnene er ved at flytte hjemmefra. Små børn kræver jo en på en helt anden måde end ældre børn.
Ligesom jeg heller ikke har venner med så små børn. Med en ’nøler’ får man børn med mange forskellige behov på grund af deres forskellige aldre. Nogle gange har jeg taget mig selv i at skifte ble på min yngste, samtidig med jeg taler alkohol og prævention med den ældste.
Faktisk er det nok noget af det sværeste – ligeligt at tilgodese deres forskellige behov. Det bedste ved ’en nøler’:
De er en gave til søskende. Det er virkelig en gave at give sine ældste en lillebror eller -søster. Mine store børn forguder den lille. Og det gør mig glad at tænke på, at de altid vil have hinanden.
Man nyder tiden mere. Fordi man i 20'erne har travlt med hundredvis af andre ting. Nu er der mere ro til fordybelse, og man suger hvert et øjeblik til sig, velvidende at det er det sidste.
Man bliver bedre forældre. Fordi man har fået noget mere livserfaring, er mere rolig og har lært af de ting, som var svære ved de første børn. Det, man ville ønske, man havde gjort anderledes med de store, kan man så nu gøre.
Der opstår liv og glade dage. For magien og mystikken vender tilbage med små børn, og man får igen lov til at fortælle historier og lege og te sig åndsvagt. Og så går der jo også rigtig lang tid, før den sidste ’flyver fra reden’.
