At fejle er menneskeligt. At tilgive er guddommeligt.
Det er måske også derfor, at tilgivelse er noget af det allermest healende, befriende og lykkeskabende for os mennesker – både på det fysiske og psykiske plan. Og noget af det, som kan være allersværest i et terapeutisk forløb og i livet generelt.
For hvis man pludselig skal slippe. På samtlige kurser og ophold, jeg selv har været på igennem mit liv, er tilgivelse altid det emne, man på en eller anden måde når frem til eller afslutter med. Når man har arbejdet med selvkritik, mindreværd, vrede, angst eller andre destruktive følelser, så er man 'klar til' at tilgive. Klar til at slippe hændelser og følelser, der trækker tråde tilbage til fortiden.
Nogle forskere inden for den positive psykologi kalder både taknemmelighed og tilgivelse for spirituelle følelser, fordi de begge kan føles dybere og stærkere end f.eks. følelsen af tilfredshed. Tilgivelse kan også gå flere veje. Man kan tilgive nogen, man kan bede om tilgivelse, og man kan tilgive sig selv. Og måske alle tre aspekter nok påvirker hinanden indbyrdes.
Vi mennesker kommer ud for mange forskellige hændelser, som skaber negative erindringer, og som efterlader os såret, vrede eller fyldt med had. Med andre ord, fyldt med negative følelser.
Tilgivelse kan måske beskrives som beslutningen om at opgive retten til at føle sig krænket. Så længe du ikke tilgiver, vælger du at bevare retten til at være vred, såret eller hadefuld. Og du føler ikke, at den eller det, som har krænket dig, fortjener din tilgivelse. Men tilgivelse kræver, at vi vælger at slippe krænkelsen, vreden eller hadet, og det er svært.
Vi tilgiver ikke for den andens skyld, men for vores egen.
Vi accepterer og glemmer ikke handlingen eller den anden: at kæresten skred, at ens forældre aldrig lyttede, eller at spritbilisten tog et liv. Vi kan også tilgive uden at have lyst til, at personen skal tilbage i vores liv igen.
Tilgivelse betyder ikke, at 'alt er glemt' eller tilladelse af usund adfærd. Tilgivelse er at slippe den indflydelse eller magt, som nogen eller noget har over dig. Og derfor er tilgivelse også et valg.
For vrede, anger, tristhed og bitterhed er alle former for mangel på tilgivelse, som vi mærker, når vores bevidsthed kredser for meget i fortiden og for lidt lige nu og her. Derudover udløser disse negative følelser stresshormoner såsom adrenalin og kortisol, som også er dybt skadelige for vores fysik på den lange bane.
At fejle er menneskeligt. At tilgive er guddommeligt. Og det er, fordi tilgivelsen udspringer fra den inderste og smukkeste del af os – den del, der er upåvirket af vores historier, vores opvækst og vores ego. Den del, der aldrig kan blive forurettet og såret, for den er hel og fuldendt, som den er.
Præsident Bill Clinton spurgte engang Nelson Mandela, hvordan han formåede at tilgive de mennesker, som fik sat ham bag tremmer i 27 år. Til det svarede han: »Da jeg forlod fængslet og gik ud ad porten, vidste jeg, at hvis jeg blev ved med at hade de mennesker, ville jeg for altid være i fængsel.«
