Efter valget den 5 juni har vi stort set kun hørt om personer og deres op -og nedture.

Og det til trods for, at alle holdt sommergruppemøder med fuld mediedækning.

Men de politiske budskaber havde ringe appel. Hellere noget personsnask, det er der mere gang i.

Liberal alliance fik klø, Anders Samuelsens epoke var forbi, (græd han lidt?), hans søster blev heller ikke valgt, tidligere toppersoner måtte træde ned. Ny formand for Liberal Alliance, spændende, og hvem søren var han? Kommentatorerne havde travlt.

Socialdemokraterne skulle danne regering, men uden Sass. Hvad var det, der skete med ham? Havde han tårer i øjnene? Og hvem kunne så erstatte ham under hans sygemelding? Det kunne vi også bruge nogle dage på at sætte os ind i. Kommentatorerne havde travlt.

Regeringsforhandlingerne tog vel den tid, sådan noget skal. Der kom et papir, der samlede flertal. Hvad var det nu, der stod i det?

Det nåede vi dårligt at sætte os ind i, for nu startede Venstre med at skulle vælge gruppeformand til folketingsgruppen, og ikke mindst næstformand.

Hold da helt fest, hvor det var et medieshow.

Kommentatorerne havde travlt. Støjberg eller ej? Hvem var skuffet, hvem var glad?

Hvad sagde baglandet? Vi måtte hellere spørge dem alle sammen. Og det kan sagtens fylde en uges tid, hvor lokale tillidsfolk mente noget forskelligt, og hvor andre koryfæer, Søren Gade fra Europa-Parlamentet, som det jo egentlig slet ikke vedkommer, og Søren Pind, der også har forladt Christiansborg-skuden, blev trukket ind i debatten. Kommentatorerne havde travlt.

Vi fik sågar oversigter over, hvilke V-medlemmer, der skulle sidde i hvilke folketingsudvalg... En sand sællert og noget, der naturligvis optog alle i de små hjem ved middagsbordene.

Der  kom dog lige et afbræk i de hjemlige store spørgsmål, da Præsident Trump som sædvanlig fik snuppet scenen med et af sine idiotiske stunts og fik afslag på tilbuddet om at købe Grønland.

Hvad skulle vi gøre uden den mand!

HER kunne vi så glæde os over at både vores statsminister og venstres formand bed godt fra sig, og viste ham , at nok er vi et lille land, men der er grænser for , hvad man kan byde os. Det smagte lidt af politik.

Nå, men den glæde varede kun kort, for så tog partiet Venstre sig igen af underholdningen. Formand og næstformand havde vist aldrig fået talt med hinanden og var dybt uenige om partiets linje i forhold til samarbejdspartnere, blå blok eller over midten?

Det virker jo mildt sagt noget uprofessionelt. Så vi måtte igen en runde ud til Venstres bagland, vi måtte vide, hvad hver enkelt kreds og region mente om ledelsen. Kommentatorerne havde travlt.

Møder rundt om i landet i partiforeningerne, alle dækket massivt af medierne i flere uger.

Men vi blev da heller ikke snydt: 'Drama i dansk politik, som aldrig var set før' (så vidt vi husker), da både Løkke og Jensen gik af .

Begge blev seriøst omtalt som 'giganter' i dansk politik. Kommentatorerne havde travlt. Græd han? Jensen?

NU gjaldt det så  det brændende spørgsmål: Hvem skal dog så være formand? Rundspørge til alt hvad der kunne krybe og gå af venstrefolk i det ganske rige.

Men vores nervesystem får stadig ikke fred, for hvem skal så være næstformand? Vi må ud og spørge baglandet igen. Og de samme nu landskendte lokale koryfæer kom på skærmen og Twitter, og vi blev meget klogere (eller gjorde vi???) Kommentatorerne havde nu virkeligt travlt.

Endelig overgav Jakob Elleman sig og erklærede sig som parat til opgaven. Men spændingen er der stadig. Bliver det Støjberg, kommer der modkandidater, og hvordan skal det gå med to i ledelsen, som er dybt uenige om udlændingepolitikken.

Vi kan se frem til en afklaring om nogle uger, når partiet skal holde ekstraordinært landsmøde.Måske. Vi kan næsten ikke vente. De stakkels kommentatorer!!

I mellemtiden har regeringen og dens støttepartier vedtaget at afhjælpe børnefattigdommen i Danmark ved at udbetale ekstra penge til de allerfattigste børnefamilier. Næsten 28.000 børn får det bedre, får bedre mulighed for at deltage i fællesskabet med kammeraterne.

Jamen hov, det er da politik!!! Til en forandring.

Det er i hvert fald et godt bud på en politisk beslutning, som gavner dem, der fortjener det mest.

Men kommentatorerne har nok for travlt til at tage sig af det. Nye dramaer venter.